Sider

17.12.13


Berastagi

hvor der også er vulkaner 

15.12.13

namaste rejsen slutter aldrig
jeg blev vækket klokken otte og syntes det måtte være nat nu regner det hvor er der mørkt men til gengæld har vi de lyse somre det er ikke 12/12 året rundt hvordan ved man så når året er gået en colombianer der havde været i Tyskland havde det meget sjovt med at fortælle om hvordan folk pakkede sig ind pakkede sig ud vinteren som en lang tagen tøj af og på

Lop Buri

14.12.13


Srinagar

Jeg så solen i dag ved Hjortholm

13.12.13

jeg er hjemme

rejsen fordelt over lufthavne
København - Kiev -Delhi - Kathmandu - Bangkok - Kuala Lumpur - Banda Aceh - Medan - Georgetown - Kuala Lumpur - Manila - Los Angeles - Fort Lauderdale - Bogota - Quito - Bogota - Madrid - København

har stadig ikke pakket helt ud fandt også pakkerne vi sendte fra Indien papkasser med hvidt stof omkring ting med avispapir omkring en syngeskål en ganesha i træ æsker med snørklede mønstre potala røgelse sten stofrester bedeflag alle mulige ting min røde jakke fra Nepal er rar at have nu det er koldt i Danmark folk er høje og blege jeg føler mig lidt mindre nu. Vi kørte til Skive jeg skyndte mig på biblioteket jeg kiggede når jeg hørte nogen snakke dansk det var underligt jeg har vænnet mig nogenlunde til selv at snakke dansk at købe ind i et supermarked prisen står ved varen der er en stregkode og man betaler det de forlanger. Et glædeligt gensyn med min cykel det var så tåget en hel grå dag jeg har ikke set solen i dag solen forlader min hud hurtigt er jeg bange for myggestikkene bliver til ingenting sårskorperne falder af jeg faldt to gange i bjergene blev reddet af en supermand vindmøllerne en krop med tre vinger uden at bevæge sig men hvilken udsigt deroppe fra. Quito den sidste aften bare at gå to hundrede meter hjem til hotellet lige der var vi nok ved at blive bestjålet men jeg er kommet igennem hele rejsen uden at blive bestjålet overhovedet i Ipiales en fuld mand med en kniv skubbede ham væk han væltede videre mod rødt lys når der er rødt lys kan man jonglere jeg sidder og ser på eller tegner. Kastede en kegle i øjet på mig selv blåt øje købte bolde dem har jeg ikke lige fået kastet med. Genså Monserate da jeg fløj fra Bogota sådan et monster af en by eller en mark stopfuld af ildfluer hvordan skulle man kunne kende forskel kunne selvfølgelig ikke sove de der 23 timer undervejs og løb rundt i Madrid lufthavn for at nå det sidste fly i denne omgang og de længste tre timer nogensinde før vi brød gennem skyerne og der var København. Solnedgangen deroppe en lyserød verden det er blevet vinter i lørdags gik jeg rundt i bare tæer jeg sov i telt badede i floden sad på en sten tørrede i solen lavede æblegrød til en masse hippier glemte at tage billeder af de gule blomster var lidt ked af at sige farvel men videre og videre og nu er jeg hjemme.

19.11.13

anden dag i Ecuador
er ved at være forbi og vi er i Otavalo et hotel med wifi og fjernsyn 7 dollars pr person lidt noget andet end de 5000 pesos vi betalte i Colombia mange ting er anderledes her det er underligt hvordan en opfundet linje et eller andet sted kan være så afgørende feks er her mange flere turister end i Colombia her står tingene på engelsk. mange bruger stadig de traditionelle klædedragter lange nederdele og hvide bluser med blomsterbroderier og pufærmer til kvinderne og mændene er helt i hvidt og alle har langt flettet hår. Ruten gennem Colombia var Cali - San Agustin - San Andres de Pisimbala - Popayan - Ipiales. Den mest fantastiske oplevelse havde jeg i San Andres de Pisimbala (Tierradentro) det er en lillebitte landsby, de fleste bor rundt omkring i bjergene (farc holder også til i de bjerge) med marked om lørdagen ellers sker der ikke så meget skyerne hænger lavt og det regner ofte og for firetusind år siden (eller deromkring) var her en kultur som gravede dybe grave til deres døde. Og gravene er lokaliseret oppe i bjergene det er nogle gode gåture for at nå rundt til dem nogle af dem er udsmykket med mønstre i sort hvid og rød ansigter og et enkelt sted måner og firben. De er stadig ved at bliver udgravet og vi havde muligheden for at gå rundt i disse grotter firefem meter nede i jorden og der lå stadig potteskår i bunker og knogler - det var for mig fantastisk at være så tæt på det hele ikke se potteskårene udstillet på et museum men liggende der lige foran mig og jeg kunne børste jorden af og se mønstrene. San Agustin er også et område fuld af flere tusindår gamle stenskulpturer mennesker med hugtænder masser af vandreture i bjergene hestevogne og et helt perfekt marked med masser af frugt og grønt. Markederne er altid højdepunkter for mig i Popayan med urter og plantemedicin Ipiales fuld af kartofler og panela Popayan har en gammel bymidte hvor alle husene er hvide i Ipiales gik vi ud til en kirke der ligger meget dramatisk i bjergene.. Her i Ecuador er det blevet koldere vi er højere oppe i bjergene men måske er det meget godt at temperaturen falder lidt så det ikke bliver alt for stort et chok at lande i Danmark for det er der kun tre uger til nu og jeg glæder mig meget til at komme hjem MEGET men jeg synes nu også det er lidt stressende kun at have tre uger til at nå frem til Lima er vant til noget større tidshorisonter.. 

14.10.13

Mandag 
men det føles som endnu en søndag og vi gør os så småt klar til at rejse videre til at rejse fra Bogota det er næsten ikke til at tro nu synes jeg næsten ikke jeg har lyst til at tage herfra ligesom det var vemodigt i lørdags da vi kørte fra La Vega denne gang i bus og man mærkede virkelig hvor dårlige vejene er hoppende i sæderne ingen anelse om hvornår jeg kommer tilbage farvel til huset vinduerne i taget som bare er glasplader over huller den sidste nat regnede det og stormede tordnede og lynede og lynene var i glassene over mig farvel til moren søsteren og babyen som kan stå af sig selv som danser hvis der er musik eller nogen synger og hun bider mig i kinden uden tænder. I tirsdags var jeg ude at gå en meget lang tur alene i bjergene jeg fulgte bare vejen ikke noget med at forsvinde under pigtrådshegnet jeg gik tre timer ud og det var også cirka tre timer tilbage jeg nåede ingen byer men der var huse langs vejen store huse med swimmingpools og små træhytter med trækors på væggen og børn som kastede ting ind under forbi kørende biler der var butikker men jeg havde rosiner og mango og kiks med og vand i poser som smager mest af plastik. I onsdags tog vi af sted på en lille motorcykeltur til Tocaima som er endnu varmere end La Vega og det tog vidst næsten fem timer at køre dertil men vi holdt også mange pauser for at strække ud og se på de smukke bjerge og spise i de små byer den første by Faca var grim husene var på samme tid ufærdige og ved at forfalde men næste by var smuk med gamle huse og en plaza en kirke en tyrefægterarena hvor der vidst stadig er tyrefægtninger arenaen i Bogota er ikke i brug længere efter lang tids aktivisme men ude i landsbyerne er der vidst ikke sket så meget på den front. Vi kom til at køre alt for langt og måtte vende om og kom frem til det lille hus lige inden mørket der var tre rum med senge og en stue med to fjernsyn og fodboldplakater og udenfor var toiletterne og køkkenet det havde ikke regnet der i tre måneder der var ikke vand i vandhanerne men lidt gammelt regnvand og naboens gøende hunde og grønne mangoer stikkende græs støvende veje. Nede ved floden fandt jeg mit kamera frem for at tage nogle billeder en pige kom og sagde vi hellere måtte skynde os videre hvis ikke vi ville bestjæles på markedet spiste vi vandmelon brugte hele eftermiddagen ved en swimmingpool med høj musik og fritgående tynde heste og udflugtsfamilier. Lavede bål og stegte bananer fredag formiddag inden vi kørte hele vejen tilbage til La Vega og lørdag fandt vi frem til en hule med muisca piktogrammer men det var næsten for mørkt til at se dem og det begyndte at regne og tordne og lyne så vi kom tilbage til Bogota med gennemblødte sko og i tshirts som om vi ikke kendte Bogotas kulde i går fik jeg set præsidentpaladset udefra ikke at han bor der han kommer bare flyvende fra tid til anden i sin helikopter det er så fint med tomme paladser og hjemløse op og ned af hinanden for år tilbage blev der ”renset ud” i de hjemløse om søndagen er der flest i gaderne.


30.9.13

rastloesheden
hviler sig koerer paa skateboard i gaderne hvor politiet tager imod bestikkelse i stedet for at udskrive boeder jeg har kun hverdage der findes ikke weekend eller ferie men hverdagene er gode og det er dage siden det har regnet de oever floejtespil i lejligheden det er lidt larmende mandefloejten har to huller kvindefloejten har fem i gaar blaeste jeg ogsaa i en floejte i cirkusset. Det er godt at vaere klovn for tiden de har meget at lave vennerne opfoerer et stykke om genbrug foran markedet loerdag aften var vi ved slottet det er ikke et rigtigt slot bare et lille udflugtsslot ikke som der er slotte i Europa her kommer de rige for at hvad ved jeg feste og vaere rige sammen vi koerer dertil paa motorcyklen indaander alt for meget udstoedningsgas maa finde ninjamasken fra Kathmandu det bliver moerkt der er to klovne paa stylter og jeg er ikke laengere den hoejeste alle fire danser rundt med flammerne jeg fotograferer der er fyrvaerkeri og det er superkoldt at koere tilbage til byen ad syveren vi varmer vin og hoerer musik. I gaar gik vi til Monserate den hvide kirke der ligger hoejt over byen det er som om alle bogotanerne tager dertil om soendagen vi spiste en masse is det var noget af en trappetur og sikke en udsigt monsterbogota der var engang en mand der gik med bind for oejnene fra Monserate til statuen paa den anden top. 

28.9.13

og nu over en måned i Colombia
og over en måned siden jeg har fået skrevet her men jeg er stadig i Bogota for tre ugers tid siden flyttede jeg fra hotellet hen til en ven og her bor jeg nu en lille lejlighed i et lidt skummelt kvarter lige ved gaden med alle motorcykelmekanikerne der er noget rart over at have et hjem lave mad og vaske op. En lørdag var jeg med til at opføre et skuespil det var en tekst af Gabriel Garcia Marquez og jeg opførte min del på dansk de andre talte spansk italiensk og engelsk der var en masse nysgerrige børn der syntes mit sprog var meget mærkeligt og det bliver mærkeligere og mærkeligere nu hvor jeg slet ikke taler det men jeg bliver bedre og bedre til spansk. Der sker meget i Bogota har været til jazzkoncerter og en danseforestilling, går rundt i de helt almindelige gader langt væk fra turisterne der bliver kigget en del efter mig men har stadig kun mødt gode og rare mennesker her er masser af parker en botanisk have jeg er så småt ved at lære at jonglere det er gøglere og klovne jeg bruger min tid sammen med. Og så har jeg heldigvis også haft mulighed for at komme ud af byen ud i bjergene med udflugter til små floder vandfald søer og lange gåture markeder og alle mulige ukendte frugter.

26.8.13

vi er kommet til Bogota
den blå rygsæk og jeg og det er meget godt. Bare lige hurtigt er jeg hverken blevet truet overfaldet bestjålet eller noget andet ubehageligt jeg har faktisk slet ikke følt mig utryg på noget tidspunkt men jeg er måske også meget passepåagtig jeg går bestemt ikke ud når det er mørkt jeg går kun på gader hvor jeg kan se der er andre og jeg har mest bevæget mig rundt i den historiske bydel som så heldigvis også er meget smuk. Kameraet ligger låst inde på hotellet og har slet ikke været med ude at se byen og det er der egentlig også noget spændende i, ikke at tage billeder hele tiden for at huske i stedet for står jeg stille og kigger og det kan måske se lidt mærkeligt ud at jeg stopper op midt ude på gaden for at kunne kigge op mod bjergene og den hvide kirke og de mørke skyer eller ned mod plazaen og kirketårnet dernede og de farvestrålende huse. Jeg har været på en del museer i går var det bedst museo del oro det var med guldsmykker guldfigurer alt muligt guld og keramik alt sådan noget meget meget spændende og smukt noget fra før spanierne kom og smadrede det hele. Så jeg lærte lidt om jaguarshamaner og menneskeofringer og et verdenssyn hvor alt og alle har sjæl og ånd. Der var masser af mennesker ude i går og nyde søndagen der var gøglere og musikere og mad og ting og sager og demonstranter og militær og lamaer og en lille bitte smule sol. To ting mangler Bogota og det er godt vejr og smilende mennesker. Men måske er det også fordi jeg kommer lige fra LA hvor der var så mange der bare snakkede til mig og smilede og især de hjemløse fik jeg snakket med. Jeg bliver i Bogota på ukendt tid for jeg skal lige samle mod til mig før jeg tager videre. 

21.8.13

og nå ja det var lige før at jeg troede at den blå rygsæk var forever gone.. den var ikke kommet med flyet fra Manila. Jeg havde seksten timer i Manila, og der var endda en seng jeg kunne sove i og fik en omgang fastfood morgenmad jeg spiste risen og kyllingen fik lufthavnspersonalet. Men så kom jeg til LA og der kom ingen blå rygsæk på bagagebåndet og jeg fik lavet en rapport og tog til mit hostel og først dagen efter langt ud på eftermiddagen fik jeg at vide den var på vej. Godt gensyn!
Hollywood
og alle de der drømmende mennesker.. Jeg havde ikke de store forventinger til LA det var bare en by der kom med i købet på grund af flybilleterne men nu er jeg glad for at jeg tog hertil og i dag er sidste dag flyver i aften først til Fort Lauderdale og så til Bogota. En stjerne har jeg taget billede af - The Doors og kørte også forbi Whisky a go go i går på vej til og fra The Getty Center men opdagede det først på vej tilbage der på Getty så jeg blandt andet fotos af Hiroshi Hamaya (japansk - natur og mennesker) og Ed Ruscha (Twentysix Gasoline Stations, Some Los Angeles Apartments, Every Building on the Sunset Strip) og haven og duften af blomster og blå himmel over LA. Tæt på er Chuck Norris og Tom Hanks og man kan komme på tur rundt og se stjernernes huse eller paladser eller hvad de nu bor i og så kan man drømme om at være dem eller i det mindste være som dem eller det er sådan jeg tror det er og jeg er bare glad for at jeg overhovedet ikke har filmdrømme. 

15.8.13

de sidste ting
i forhold til rejsens næste etape er ved at være ordnet. Jeg har hostelreservationer i både L.A. og Bogota, har printet flybillet ud.. og så ville jeg gerne have noget vegetarmad på flyet men jeg tror jeg har givet op, selvom Phillipine Airlines snakker meget om at jeg er number one.. 
Jeg har brugt de sidste dag i Kuala Lumpur, alene efter Gro tog hjem i mandags, og jeg har læst og drukket kaffe og mest bare siddet på hotellet og snakket med rare mennesker. 
Vi gik op til den udslukte vulkan en dag, det var en lidt hård og meget dejlig gåtur og der var stadig røg som kom op af små sprækker og lugtede lidt af rådne æg oppe på toppen var der fantastisk udsigt over skov og bjerge. Efter Berastagi tog vi til Danau Toba en kæmpe stor sø som blev lavet engang ved et voldsomt vulkanudbrud så der skulle stadig være rester af byer på bunden af søen som nogle steder er over 400 meter dyb. Vi boede i en stor hytte lige ned til vandet og jeg fik igen svømmet en del. Ellers gik vi lange ture rundt på øen gennem landsbyer og der var masser af hoteller restauranter og souvenirbutikker men ikke særlig mange turister. Så nogle gamle stenstole om et rundt stenbord og stenskulpturer af kroppe og ansigter. Vi skulle flyve fra Medan og vi kørte med Billi som privatchauffør. Han ville gerne træne sit engelsk så vi snakkede en del om tulipaner og Bob Marley og ekstrem sport og han ville gerne finde noget Kim Larsen på youtube for at høre dansk. Natten tilbragte vi i lufthavnen og fløj tidlig morgen til Georgetown - og det var skønt at være tilbage og Gro kunne også rigtig godt lide byen. Damerne på vores stamcafe kunne genkende mig og det var så hyggeligt at blive genkendt som at komme en lille smule hjem. Og så fra Georgetown til Kuala Lumpur...

29.7.13

Berastagi
og tiden som bare flyver lige som vi gør, flyver i alle mulige retninger for Erik er fløjet hjem men Gro fløj til Kuala Lumpur og fra Kuala Lumpur fløj vi siden til Banda Aceh og andre flyver i andre retninger, den sidste del af familien nu i Indien. Men Sumatra minder faktisk ret meget om Indien.
Vi er trætte nu, Gro og jeg, og jeg har en uldbluse på, varmt tøj for første gang i fire måneder, i bjergene igen, der skulle være vulkaner de er gemt i skyerne. Himlen er lysegrå bjergene mørkere grå og byen grålig træerne sorte spidse som graner et rødt tag den blå vandtank en boble på ben synes man burde give den et ansigt. Lige som frygten, det man kan være bange for, natten mørket nye store byer tuktuk chaufføren med hvid hjelm og to overmundstænder kører han nu til busstationen, han glemte at han havde sagt snydepris til mig 40.000 men jeg giver ham 50.000 og får 20.000 tilbage. Men Sumatra er billigt nok at være i. Hytten hos mama på Pulau Weh - 40.000 rupiah det er et eller andet over tyve kroner.
429 km er der fra Banda Aceh til Medan og det tog 16 timer at køre den strækning. Kørte i går formiddags klokken 1 og var fremme i nat ved 5 tiden, men det er nok også på grund af ramadanen, de stoppede for at spise nogle gange i løbet af natten. Her i Berastagi er de vidst overvejende kristne, der er masser af kirker men også moskeer. Restauranterne er åbne i løbet af dagen og folk spiser. I Banda Aceh kom folk til lige inden de måtte spise, bestilte mad så det stod klar foran dem og så kom det store værsågod at spise og de spiste og røg og drak.
Det er fjorten dage siden Erik tog hjem og samme aften kom Gro. Om fjorten dage tager Gro hjem og jeg fortsætter til Sydamerika.
Så hvad skal man med planer? Man ved jo alligevel ikke hvad fremtiden har tænkt sig at finde på. 

23.6.13

nyt land
igen har vi krydset en graense, denne gang mellem Thailand og Malaysia og det var ganske let har nu ret til at vaere i Malaysia i hele halvfems dage ikke at vi skal det men det er rart ikke at skulle stresse for de kun femten dage vi fik i Thailand var naermest aarsag til stress som om jeg ikke laengere fungerer med smaa tidshorisonter. Efter at have haengt ud i Chiang Khong nogle dage smuttede vi til Chiang Rai hvor vi var paa reaggae bar og der var forfaerdelig live thai reaggae tror det var vaerst for Erik da han kunne hoere alt det der var forkert jeg kunne bare hoere at det ikke var rart for oererne men saa har vi da ogsaa proevet det - vaeret paa bar som alle turisterne vidst goer hver aften. Vi saa Black House et enormt kunstprojekt af Thawan Duchanee mange bygninger i et lille omraade skov,bygningerne imiterede templer og igloer og var smukke indretningen var lidt noget vikingebuddha med skind og ben det er ikke lige min smag. Om aftenen var der marked og vi sad paa graesset i moerket og spiste og saa aktive thai maend og kvinder bevaege sig roligt til musik. Tog derefter til Nan saa smukke murmalerier i et gammelt tempel og skyndte os til Sukhothai hvor vi saa gamle ruiner lidt ala dem i Lop Buri og Ayuthaya sad paa en oe og skrev brev. Tre lange dage har det taget os at komme her til Alor Setar. Timer i tog og timer paa togstationer. Jeg sov paa gulvet i en tredjeklasses togvogn og det var udmaerket men det var rart med en seng i gaar. Sidder nu paa femtesal i et storcenter og der er karaoke bowling og spillemaskiner..

12.6.13

September til juni
For ni maaneder siden floej vi fra Koebenhavn til Delhi.
Paa afstand savner jeg Indien, at det var saa ekstremt / ekstremt meget kaos og ekstremt meget ro alt efter om vi var i Delhi og Ahmedabad eller Leh og Than. Nepal var nemmere, mere i midten, i Indien var der de meget irriterende mennesker og de meget gaestfrie mennesker i Nepal var der ikke rigtig nogen af delene. Jeg savner at sidde i en lavloftet hytte med roeg fra baalet i oejnene og kvinderne der bager chapati paa varme sten og pigerne med sort eyeliner at vi snakker uden at kunne sige saerlig meget. Men saa var der Himalaya og sne og meditation, saa kan jeg ogsaa savne Nepal. Og saa var der naturen i Laos omkring Vieng Xai og alt det andet.. Engang naar jeg kommer hjem vil jeg proeve at huske det hele. Nu er vi i Chiang Khong, Thailand. Cykler til markedet og koeber ind, cykler ud af byen mod bjergene, gaar langs Mekong og her er ogsaa meget godt, det der med at savne nytter ikke noget. I Luang Prabang vaagner vi lidt over fem og gaar ud til krydset og munkene gaar hurtigt forbi i orange raekker paa fortovet sidder maend og kvinder med ris i kurve og de giver ris til munkene eller frugt eller penge, saadan hver morgen, aar efter aar, munkene velsigner dem. En aften hoerer vi sangen fra et tempel og vi gaar ind, saetter os bagerst paa det groenne taeppe, vil ikke forstyrre men de har alle set os, der er mange unge munke, de er bare munke for nogle maaneder eller noget.

4.6.13

monsunen
det regner hver dag nu nogle timer det er rart det koeler lidt draaberne er enorme falder haardt og goer os plaskvaade paa faa minutter. Vi kom sent i gaar aftes til Luang Prabang som nok bliver et af de sidste stop i Laos da vores visa udloeber paa mandag men synes vi har naaet at komme godt rundt og har isaer nydt storslaaet natur paa lange busture. Fra Pakse tog vi til Champasak hvor der er Khmerruiner gamle palads og tempel bygninger lidt oppe ad et bjerg og med god udsigt over Mekong dalen cyklede paa en roed jordvej i en groen skov og over os en blaa himmel vi havde hotelvaerelse med egen terrasse og udsigt over floden og om natten sad vi os saa paa lynene det var som det der hvide lys til koncerter fra kulsortmoerke til hvidt altblaendende lys. Tad Lo boed paa ren afslapning gik ture saa vandfald studerede en kaalorm vandnymfer og sommerfugle. Tog for foerste gang en luksus sleeperbus det var ikke med vilje men meget komfortabelt at ligge ned og med toilet i bussen der bragte os til hovedstaden Vientiane en forholdsvis lille by tohundrede og nogentusinde indbyggere lige saa stille og rolig som resten af Laos spiste croissanter og tofuretter saa templer og filmen Surviving the Peace om alle bomberne. Skulle med en natbus til Xieng Khouang men efter bare et par timer holdt vi stille paa en parkeringsplads og der blev vi paa grund af motorproblemer hele natten ud paa morgenen kom vi med en anden bus og var meget taknemmelige for nedbruddet da landskabet var vidunderligt og havde vaeret kedeligt at sove fra. Himmelen var enorm deroppe der var bare mere himmel end jeg nogensinde har oplevet foer vi cyklede til Plain of Jars ingen ved rigtigt hvad det handler om flere hundrede tonstunge stenkrukker paa en mark femtenhundrede aar gamle meget fascinerende. Otte timer i bus til Samneua hvorfra vi tog til Vieng Xai en skoen lille by som naesten forsvinder i traer naar man ser den lidt oppe fra byen ligger i et omraade med en masse opstikkende graa bjerge og her floej amerikanske krigsfly og smed deres bomber hvert ottende minut og folk boede i grotter i bjergene og her planlagde nogle maend fremtiden for et kommunistisk Laos og spiste daasekoed fra Mongoliet.

15.5.13

Laos
varmen er lige saa varm her som i Thailand, godt op imod de fyrre grader og det er lige varmt nok selv for mig men ellers er alt stadig godt. Vi havde nogle gode dage i Ayuthaya (Thailand) hvor vi saa smukke gamle templer og en saer underholdningspark med elefanter og faar, skydetelte og et drabeligt teater om en eller anden fortidig krig selv barnet doede maaske overlevede aben. Var paa cykel rundt dejligt at vaere paa to hjul igen dog lidt farligt med os i venstre side der skete heldigvis ikke noget her i Laos er trafikken tilbage i hoejre side. Koerte elleve timer i tog til Ubon stod ved den aabne doer og saa solen gaa ned over et fladt groent landskab og i moerket kunne vi se voldsomme orange lyn. I Ubon spiste vi mangoer og laeste Orwells 1984 faerdig og krydsede saa til Laos for et par dage siden, er i byen Pakse som ligger ned til en bred brun Mekong flod. Her er et enormt marked med lige saa mange underlige varer som i Thailand plus amuletter og tukannaeb og naesehornshorn animisme og shamanisme lever i bedste velgaaende selvom det vidst egentlig er ulovligt. Laos har en vild historie som jeg aldrig har hoert om foer, USA taeppebombede landet og der er stadig bomber som ligger og er klar til et spraenge saa man skal ikke bare vandre rundt paa maa og faa i skovene.

5.5.13

tordennat
i nat tordnede det og lynede lyn som gav natten sporadisk lys og det regnede saadan er det vist foer monsunen vi oplevede det ogsaa i Lumbini der kunne vi to aftener foer vejret var over os se lynene som flaenger i glas henover himlen og saa regnede det i morges. Vi skulle ud og koebe morgenmad laante paraplyer men det hjalp nu ikke det store det tog ikke lang tid at blive gennembloedt vi fik ristet broed og kaffe og papaya og saa ville vi paa museum da det stoppede med at regne men det var lukket maaske er det kongens kroningsdag der er mange billeder af kongen og prinsessen dem maa man ikke tale grimt om jeg laeste der  vist har vaeret over femten kup indenfor de sidste hundrede aar her i landet. I stedet gik vi paa det levende museum et godt fyldt soendagsmarked det er saa fotogent vi faar taget masser af billeder af grisehoveder og groenne gele klatter og trekantede hatte jeg forstaar ikke hvorfor et marked ikke har en afdeling med koed en med groentsager og saa videre jeg er ikke vild med at skulle gaa i de smalle gange med koed til begge sider men jeg er da blevet bedre til det. Har ogsaa set nogle fine templer de er glad for farvet glas mosaik og ved de fleste huse er der smaa templer paa stolper som fuglehuse og der er ofret en juice med sugeroer saa aander bruger sugeroer. I gaar aftes lavede vi selv mad det er en luksus selv det at vaske op er lidt rart vi fik kogte nudler med blandede groentsager og frisk salat ingen olie ingen sukker det har jeg opdaget at de putter sukker i maden og masser af det tykke mennesker er der ogsaa et par af i byen blandt andet en dreng som ligger paa et bord man kan se ind i mange stuer det kan vaere svaert at finde ud af om det er restauranter eller private hjem men den tykke dreng paa bordet ligger der og ser fjernsyn det meste af dagen virker det til. I gaar saa vi nogle meget smukke tempel ruiner og det bliver ogsaa templer og ruiner der skal ses de naeste par dage vi regner med at tage til Ayutaya i morgen

3.5.13

byen vi er i nu hedder Lop Buri og ikke Lobburi nogle byer i Nepal havde over fem forskellige stavemaader det var noget med oversaettelsen af tegn til latinske bogstaver der ikke helt var saa let.

I bunden af siden kan man nu se en fuldt opdateret liste over hvilke byer vi har vaeret i - eller paa listen er de byer vi har overnattet i, haft som base men ikke de byer vi har vaeret i paa dagsudflugter.
....kan du faa for en krone

I Asien er det ikke bare en enkelt tomat saa roed som blod og en gammel gulerod man kan faa for en krone - man kan for eksempel faa:

en grillet banan (Thailand)
en kop chai (- maelkethe. Indien, Nepal)
en eller flere samosaer (-friturestegt dej med spicy kartoffelfyld. Indien, Nepal)
groentsagspakauda (-friturestegt kaal, kartoffel, loeg osv.. Indien, Nepal)
et halvt kilo tomater eller en agurk (Nepal)
seks bananer (Indien)
et perlearmbaand (Indien)
femten kaffebolcher eller karameller (Nepal)
to dabelier (bolle med ukendt fyld. Indien)
jalebi (friturestegt sukkersnask i smukt moenster. Indien, Nepal)
en god pakke kokoskiks (Nepal)
to stykker nybagt broed (Indien)
zen og sidste dage i Nepal
Vi tilbragte tretten dage i det koreanske kloster i Lumbini med meditation og oemme ben og god mad. Zenmesteren talte kun koreansk heldigvis var der en soed koreansk kvinde som oversatte for os og for det meste svarede hun taalmodigt paa alle vores spoergsmaal om zen og korea men hun bad os ogsaa om at vaere stille blive i vores hoveder i stedet for at sludre. Snak giver bare flere tanker der skal brydes ned foer man naar en god meditativ tilstand vi praktiserede annapannasatti meditaiton (ikke zenmeditation endnu men meditation hvor man observerer sit aandedrag hvilket synes at vaere svaerere end man lige skulle tro). Det var temmelig haardt for benene Erik sad i halv lotus men det opgav jeg efter et par dage mine knae kunne ikke klare det nogle morgerner stod vi op halv fem for at gaa til Mayadevi templet - her er en sten der markerer stedet hvor Buddha blev foedt andre morgener var vi oppe lidt i fem for at gaa til chant i templet og klokken seks var der morgenmad. En dag var vi med zenmesteren en munk og en nonne paa picknick og meditationsudflugt til en stupa der indeholder nogle af Buddhas relikvier der var en fantastisk energi og en helt masse boern der fik kiks. Vi fik koreanske nudler og vandmelon og friskmalet kaffe. Det var helt vemodigt at tage fra klostret men en rejse giver en god forstaaelse for at alting er upermanent. Vi brugte et par dage i Kathmandu inden flyet floej os til Thailand.
boeger
Jeg vil lige skrive lidt om de boeger vi har laest undervejs vi har slaebt rundt paa vores eget lille bibliotek var dog saa heldige at Eriks bror og hans kaereste godt gad bringe det meste hjem for os det har vaeret temmelig tungt. Nu har vi kun George Orwells 1984, en bog om De fire aedle sandheder (buddhisme) og Bodhidharmas Teachings (zenbuddhisme) og Lonely Planets Southeast Asia on a Shoestring (kan ikke undvaere en guidebog, det er rart at have et nogenlunde overblik over prisniveau og interessante steder). Vi har laest en hel del om buddhisme, blandt anden bogen Old Path White Clouds af Thich Nhat Hanh et bud paa en biografi om Siddhartha Gautama - hvor tids Buddha den er skrevet som en roman men der er optegnet hvilke gamle skrifter haendelserne staar beskrevet i, har laest om tibetansk buddhisme og zenbuddhisme jeg synes der er saa enorm forskel mellem retningerne men i sidste ende handler det altid om at opnaa oplysning. Erik har laest Tao Te Ching en hel del gange og jeg har ogsaa laest en smule i den - ogsaa meget interessant laesning der findes et utal af oversaettelser til engelsk og de er ikke saerlig ens da den kinesiske tekst indeholder saa meget i faa tegn der staar vidst i forordet at hvis man kombinerede alle de engelske oversaettelser ville man stadig ikke vaere taet paa originalens fyldighed. Vi har laest Zen and the Art of Motorcyclemaintenance som hoejtlaesning og er lige gaaet i gang med Pirsigs anden bog Lila, Zen and... koebte vi i Bhopal jeg har "altid" gerne villet laese den min far har den altid med sig og koebte den paa sin og mors asienstur det er ogsaa en fantastisk bog som jeg klart vil laese igen. Rabindranath Tagore var en indisk forfatter som modtog Nobels litteraturpris engang i starten af nittenhundredetallet jeg laeste et par af hans boeger med kortprosa isaer kunne jeg godt lide nogle stykker der var skrevet fra et barns synsvinkel. I Kashmir koebte jeg en smuk roed bog med vers\digte af Lal Ded hun levede i trettenhundredetallet saa vidt jeg husker og forlod sin mand og svigerfamilie for at leve som yogini der er ikke nogen der ved om disse vers er lige praecis de vers Lal Ded fremfoerte de er overfoert mundtligt og har sikkert flere aarhundredes mennesker som forfattere.
massage fisk ruiner ishotdog
Vi er kommet til Thailand er i byen Lobburi omkring tredvetusinde indbyggere et par timers koersel i airconditioned minivan fra Bangkoks Victory Monument saa hvis nogen har planer om at tage til Thailand ved I nu hvordan I kommer herud og det er bestemt anbefalelsesvaerdigt vi havde ikke saa hoeje forventninger til Thailand - hvad regnede vi med turister lag paa lag paa lag og fiskesovs i maden og dyre hotelvaerelser. Det er sikkert saadan i store dele af Thailand, vi har stadig ingen planer om at laegge os i raekke paa stranden og finde ud af det. Fiskesovs er der desvaerre masser af her i Lobburi men turister er der ikke mange af og vores hotelvaerelse er billigt nok. Og der er frit internet i frisoersalonen nedenunder vaerelset derfor har jeg taenkt mig at faa skrevet en del indlaeg mens vi er her ogsaa fordi middagstimerne egentlig er for varme til at vaere ude i. Vi tog fra Kathmandu i forgaars farvel til Eriks bror og hans kaereste som vi har rejst rundt med en del af tiden i Nepal en venlig mand soergede for at vi kom med et direkte fly til Bangkok i stedet for det vi havde betalt for med mellemlanding i Delhi det var fint at slippe for kaosflyskift vi overnattede i bagageankomsthallen i Bangkok skiftedes til at sove paa de haarde baenke og der landede fly efter fly efter fly hele natten igennem Kathmandu er saadan en lillebitte hyggelig lufthavn hvor meddelelser ikke kommer ud af hoejttalere men ud af maend i gule veste Bangkok er saadan en enorm futuristisk sag. Da det var blevet lyst bevaegede vi os ud og hvor er der rent og paent i Thailand vi har endda set indtil flere bevaege sig de lange to meter fra deres baenk over til en skraldespand sikke et syn. Vores foerste indkoeb i Thailand endte med at vaere i seveneleven gadebodernes mad var ikke for vegetarer det er vi nu kommet efter har fundet lidt forskelligt her som vi virkelig satser paa ikke indeholder den ene eller anden eller tredje slags dyr. Ingen proever at snyde os kun en enkelt restaurant dame proevede hun sagde en sodavand kostede femogtyve bhat men da vi saa skulle betale havde hun glemt snydeprisen og vi betalte kun femten folk smiler meget og er yderst hjaelpsomme. Da vi kom til at koere hele vejen til busstationen et par km fra byen var der en venlig barber der skyndte sig at finde sin scooter frem og koere os tilbage til byen. Vi bor hos en venlig kvinde og her er ogsaa massageklinik saa jeg fik her tidligere en times thaimassage for tyve kroner blev rykket godt i saa nu er min krop ved at vaere helt paa plads ovenpaa meditationen. Der er gamle tempelruiner spredt om i byen nye templer og smukke buddhastatuer uden hoveder det ved jeg ikke lige hvorfor mangler men det mest spaendende er naesten bare at gaa paa markedet og se paa mad saa meget underlig mad det er meget fotogent vi har lige spist ishotdog et broed sticky rice is og lidt toerret frugt jeg laver det til hvem der oensker at smage naar vi kommer hjem.

20.4.13

meditation i Lumbini,
vi har vaeret i Phokara, byen alle i Nepal elsker men vi syntes der var alt for mange turister og pizzaer dog var det dejligt med en stor soe, vi lejede en robaad sejlede ud og badede smukt at bade med taage og bjerge og en stupa som udsigt. Vi var i Tansen en god lille by hvor der var nepalesere og ikke vildt mange turister der gik vi nogle lange gode ture i bjergene gennem landsbyer og skov. og for nogle dage siden kom vi saa til Lumbini stedet hvor Buddha blev foedt. Dagen efter vi ankom kom en koreansk zenmester og han accepterede os som sine elever og vi er nu ved at laere at meditere denne gave vil vi ikke lade gaa til spilde og har derfor valgt at bruge stort set resten af vores tid i Nepal her i det koreanske kloster.                  

30.3.13

Hele vejen til Nepal,
er vi kommet. Jeg fik en mail og der stod at I er nogen derhjemme som efterlyser nyt om rejsen her paa bloggen det er dejligt at vide at I gerne vil foelge med saa derfor vil jeg nu proeve at puste nyt liv i bloggen og faa skrevet igen.
Vi er i Kathmandu igen efterhaanden er vi vidst ved at have brugt en maaned i denne by i Indien var jeg sikker paa jeg var faerdig med byer for altid i Indien var der saa meget larm og kaos men Kathmandu har vundet os begge. Ude paa de store veje er der trafik og larm og luften er ubehagelig forurenet men der er steder i byen der er magiske. Omraadet omkring Durbar Square - hinduistiske og buddhistiske templer og altre dukker op smaa som store paa aabne pladser og i smaa baggaarde det er bare med at turde stikke hovedet ind gennem portaabningerne og se om der ikke skulle gemme sig noget smukt derinde og der er traeudskaeringerne over vinduer og doere. De sidste uger i Indien var jeg syg og det var en haard tid hvor vi dog var nogle fantastiske og hellige steder - Varanasi, ligbaalene langs Ganges. Sarnath hvor Buddha holdt sin foerste dharmatalk der boede vi ved et lille japansk tempel og var til messe hver morgen klokken seks, Bodhgaya hvor Buddha opnaaede oplysning vi sad der ved traeet og taenkte sidste stop i Indien var Kushinagar hvor Buddha doede her var meget roligere end i de andre byer der var en smuk sovende Buddha i guld. Graensen var nogle timer derfra og vi kom til Nepal ikke helt uden problemer men naesten. Koerte hele natten til Kathmandu hvor vi indlogerede os i Swayambunath - en bydel paa den anden side af floden. Og vi kom til laegen og fik medicin og blev raske.
Trekking har vi faaet gjort en hel del i selvom vi paastaar vi ikke er trekkere men bare nyder at gaa i naturen. Det der med at vi ikke er trekkere handler nok bare om vores niveau af udstyr - vi har intet, ingen stoevler eller stave eller noget smart toej det foregaar i gummisko og skovmandsskjorte for vores vedkommende. Foerst gik vi i Helambu omraadet der var masser af landsbyer saa vi fik set lidt til det langsomme isolerede liv saa mange nepalesere stadig lever, i Kathmandu kan man faa den ide at Nepal er meget moderne og vestligt - men det er det ikke naar man bevaeger sig ud af byen. I bjergene baeres ting paa ryggen i kurve og markerne ploejes med en traeplov og to boefler. Vi havde nogle dage hvor vi bare noed at laese og skrive og ikke lave saa meget. De sidste fjorten dages tid har vi trekket i Langtang omraadet Eriks bror og hans kaereste er kommet herover og det er meget hyggeligt at rejse rundt med dem vi havde det helt som om vi fik gaester nu skulle vi vise vores verden frem. Langtang boed paa blomstrende rhododendrontraer pink og roed og hvid og aber og kolibrier og andre fugle, sommerfugle og bambusskov og bjerge i massevis. Et snevejr moedte vi ogsaa stred os afsted i en verden uden farver og der var gribbe og krager og torden men efter nogle timer naaede vi frem til en lille klynge huse og sad i et koekken med aaben ild og fik the og dal-bhat. Dal-bhat er et vidunderligt mad koncept - det er ris med daal (linsesuppe) og nogle groentsager - ofte kartofler-kaal-spinat, og saa kan man spise saa meget maven tillader.
I loebet af de naeste dage tager vi mod Phokara, med nogle stop paa vejen.