Sider

12.6.13

September til juni
For ni maaneder siden floej vi fra Koebenhavn til Delhi.
Paa afstand savner jeg Indien, at det var saa ekstremt / ekstremt meget kaos og ekstremt meget ro alt efter om vi var i Delhi og Ahmedabad eller Leh og Than. Nepal var nemmere, mere i midten, i Indien var der de meget irriterende mennesker og de meget gaestfrie mennesker i Nepal var der ikke rigtig nogen af delene. Jeg savner at sidde i en lavloftet hytte med roeg fra baalet i oejnene og kvinderne der bager chapati paa varme sten og pigerne med sort eyeliner at vi snakker uden at kunne sige saerlig meget. Men saa var der Himalaya og sne og meditation, saa kan jeg ogsaa savne Nepal. Og saa var der naturen i Laos omkring Vieng Xai og alt det andet.. Engang naar jeg kommer hjem vil jeg proeve at huske det hele. Nu er vi i Chiang Khong, Thailand. Cykler til markedet og koeber ind, cykler ud af byen mod bjergene, gaar langs Mekong og her er ogsaa meget godt, det der med at savne nytter ikke noget. I Luang Prabang vaagner vi lidt over fem og gaar ud til krydset og munkene gaar hurtigt forbi i orange raekker paa fortovet sidder maend og kvinder med ris i kurve og de giver ris til munkene eller frugt eller penge, saadan hver morgen, aar efter aar, munkene velsigner dem. En aften hoerer vi sangen fra et tempel og vi gaar ind, saetter os bagerst paa det groenne taeppe, vil ikke forstyrre men de har alle set os, der er mange unge munke, de er bare munke for nogle maaneder eller noget.