monsunen
det regner hver dag nu nogle timer det er rart det koeler lidt draaberne er enorme falder haardt og goer os plaskvaade paa faa minutter. Vi kom sent i gaar aftes til Luang Prabang som nok bliver et af de sidste stop i Laos da vores visa udloeber paa mandag men synes vi har naaet at komme godt rundt og har isaer nydt storslaaet natur paa lange busture. Fra Pakse tog vi til Champasak hvor der er Khmerruiner gamle palads og tempel bygninger lidt oppe ad et bjerg og med god udsigt over Mekong dalen cyklede paa en roed jordvej i en groen skov og over os en blaa himmel vi havde hotelvaerelse med egen terrasse og udsigt over floden og om natten sad vi os saa paa lynene det var som det der hvide lys til koncerter fra kulsortmoerke til hvidt altblaendende lys. Tad Lo boed paa ren afslapning gik ture saa vandfald studerede en kaalorm vandnymfer og sommerfugle. Tog for foerste gang en luksus sleeperbus det var ikke med vilje men meget komfortabelt at ligge ned og med toilet i bussen der bragte os til hovedstaden Vientiane en forholdsvis lille by tohundrede og nogentusinde indbyggere lige saa stille og rolig som resten af Laos spiste croissanter og tofuretter saa templer og filmen Surviving the Peace om alle bomberne. Skulle med en natbus til Xieng Khouang men efter bare et par timer holdt vi stille paa en parkeringsplads og der blev vi paa grund af motorproblemer hele natten ud paa morgenen kom vi med en anden bus og var meget taknemmelige for nedbruddet da landskabet var vidunderligt og havde vaeret kedeligt at sove fra. Himmelen var enorm deroppe der var bare mere himmel end jeg nogensinde har oplevet foer vi cyklede til Plain of Jars ingen ved rigtigt hvad det handler om flere hundrede tonstunge stenkrukker paa en mark femtenhundrede aar gamle meget fascinerende. Otte timer i bus til Samneua hvorfra vi tog til Vieng Xai en skoen lille by som naesten forsvinder i traer naar man ser den lidt oppe fra byen ligger i et omraade med en masse opstikkende graa bjerge og her floej amerikanske krigsfly og smed deres bomber hvert ottende minut og folk boede i grotter i bjergene og her planlagde nogle maend fremtiden for et kommunistisk Laos og spiste daasekoed fra Mongoliet.