langt om laenge,
tid til en lille indisk opsummering.
Vi er i Maheswar, en efter indisk maalestok lille by - kun omkring tyvetusind indbyggere. Her er stille og roligt, smukke huse, en flod der ser ren ud, folk bader og vasker toej. Vi saa et meget smukt tempel. I det hele taget har vi set saa mange imponerende templer at det kan vaere svaert at huske dem alle. Vi saa det jainistiske tempel i Ranakpur, soejler og udskaeringer i massevis. Et abetempel i Jaipur, aberne svoemmede rundt i et bassin, hoppede ud fra klipperne. Murmalerier saa vi ved paladset i Bundi / ogsaa en dejlig by hvor vi fejrede Diwali hos en rar indisk familie. Saa mange indere har inviteret os ind i deres hjem, rige som fattige, store huse og mudderhytter. Vi bliver budt paa chai, maaske ogsaa mad.. For noget tid siden saa vi endelig havet, vi sneg os ind paa en privat strand og havde den helt for os selv. Paa oeen Diu var vi ogsaa ude at bade i boelgerne. Der lejede vi cykler og cyklede fra den ene ende af oeen til den anden - gik langs havnen og fik en god oel paa en lille bar - Disco Deluxe bar. Et aandehul der lige maa naevnes er byen Mandu som vi tog fra i gaar. Vi gik lange ture gennem smaa landsbyer, saa mausolaeer og overgroede moskeer.. Proevede at laere noget hindi af en haandfuld soede kvinder der lavede laekker mad.

Jaipur -
Forlod Srinagar og efteraaret for et par uger siden, de sidste dage der blev brugt paa udflugter til mindre byer i omraadet og et flydende groentsagsmarked klokken seks om morgenen. Derfra til Jammu, egentlig ikke en by hvor der er saa meget at se (en fin gammel bydel, et forfaldent palads) og saa alligevel hindutempler overalt, smaa og store. Og saa moedte vi Vikas og hans familie, kone og tre smaa boern, faetre, kusiner tanter og onkler. Vi koerte rundt i byen -sad bag paa Vikas motorcykel, det var the indian way -alle tre uden hjelm.. Fra Jammu tog vi til Amritsar - sikhernes hellige by med The Golden Temple. Et meget smukt guldtempel beliggende i et stort vandbassin, saa lysene er meget smukke efter solnedgang. Var til faellesspisning, over 100.000 bespises i de enorme sale hver dag og det er ganske gratis, man faar sin tallerken, vandskaal og ske saa kommer frivillige med madspande og oeser op til man siger stop. Saa ogsaa et hindutempel der mindede mig om en syret spejlsal i et tivoli.
Og nu Jaipur, jeg har vaeret syg men er ved at vaere ovenpaa og i morgen skal vi have set lidt mere af byen, maaske paladset. Ellers har vi taenkt os at flygte lidt hurtigt herfra, byen er overhektisk og overforurenet. Smog skrald snyd og larm synes i det hele taget at fylde meget i disse byer. Heldigvis er der ogsaa de fantastiske ting at se og de rare mennesker vi moeder.

moedet med en guru
Sidste fredag pakkede vi vores ting sammen og moedtes med Abdul hans bror fulgte os hjem til deres store hus naer floden godt nok er huset stort men det er kun underetagen der er beboelig. Der er tre rum og et koekken vi har ikke betalt for at bo der (saa det har vaeret godt for budgettet) men vi har bragt broed maelk og smoer til morgenmad og groentsager til aftensmad og Erik har laert at tilberede en laekker ret med stegt hvid ost. Naar de snakker om hvor haardt de har det med at faa pengene til at straekke er det temmelig svaert at finde paa noget at sige deres nevoe kommer over til aftensmad han er paa vores alder og arbejder paa en byggeplads for at faa raad til at tage sin endelige eksamen. En dag tog Abdul os med til sin guru der er sufi mystiker han var en helt almindelig udseende mand der ogsaa arbejdede som gadefejer. I gaar tog vi ud af byen til et soltempel vi gik der og havde ruinerne helt for os selv det var saa smukt og fra syvhundred tallet. I et Vishnu tempel var vi ved at blive rippet af nogle meget griske hindupraester. Det var en lang bustur vi var ude paa men fik set hoestarbejdere og solnedgang og byliv.

Dal Lake om aftenen

Dal Lake om dagen (taagen, skyerne letter sig ikke)

Husbaadenes by,
Endnu en melding fra Srinagar nu efter vi har gaaet og sejlet rundt.
Her er roligt nu men fortiden er synlig overalt forladte huse masser af militaer i nogle gader vi var paa en gaatur med den selvlaerte historiker Abdul han viste os templer moskeer og smukke huse. Han er en fattig men meget klog mand som vi tager hen og bor ved at par dage. I gaar var vi til muslimsk bryllup i en landsby lidt udenfor Srinagar enorme maengder mad blev tilberedt over baal stort set kun koed dog fik vi redet os nogle laekre kogte aebler blandt andet gaester var der ogsaa nok af. At sidde paa husbaadens tag og nyde spejlingerne i vandet solnedgangen.

Et af verdens hoejste pas det var saa godt som umuligt at traekke vejret da vi tumlede ud af bussen for at nyde udsigten

Os begge to foran en fin stupa lidt udenfor Leh vi havde stedet helt for os selv og noed solen bjergene og roen

Fra bjerge til husbaade
I morges ankom vi til Srinagar, stod paa en oede taaget vej og begyndte at gaa. Vi har fundet en hyggelig husbaad hvor vi skal bo det naeste stykke tid.
De sidste to uger har vi tilbragt i Ladakh, et omraade vi begge forelskede os i. Vi saa klostre og templer, enorme buddhafigurer og gamle falmede murmalerier. Overvaerede ogsaa en messe med horn og trommer og konkylier, munke med roedlige dragter og gule huer. I Lamayuru boede vi hos et venligt aegtepar som boed os paa chang (hjemmebrygget bygoel) og Ladakhi Stew med bygmelsklumper. Maanelandskabet og nogle lillaroede bjerge (ikke paagrund af solen det var deres evige farve) gik vi rundt i og noed stilheden. Srinagar er noget mere larmende men heldigvis ogsaa varmere, ude paa soen er der dog roligt og man kan bruge mange timer paa bare at se paa baadene der glider forbi godt lastet med alverdens varer. 

fra Delhi til Leh
Det foerste menneske vi moeder snyder os det er vores egen skyld maaske lammet af traethed vaelger vi at tage en taxa til turistkontoret inde i byen det er bare ikke et ordentligt turistkontor men et sted hvor de forsoeger at saelge os alle mulige pakkerejser da det bliver lyst forsvinder vi uden at vaere hoppet paa noget.  Saa i stedet for at komme ud af Delhi som planlagt finder vi et hotel i en gyde til en gyde og falder i soevn. Da vi har faaet at vide at det er umuligt at komme til Vrindavan lige nu og at passene til Leh foerst aabner i juni vaelger vi at tage til Leh. I Delhi ser vi kaos og der er saa hoejt et lydniveau der ligger folk og sover paa gaderne og det er lummert varmt. Saa er det en natbustur til Manali, i Manali ser vi to fine hindutempler og gaar rundt i en dejlig skov. Der er masser af turister men vi smutter allerede samme nat. Klokken to afgaar minibussen mod Leh - det er en af verdens farligste veje og passet vi skal igennem er vidst et af verdens hoejste over fem km hoejt. Der er saa mange stjerne paa himlen og da solen staar op ser vi det fantastiske landskab vi koerer igennem. Kun faa gange synes det farligt og jeg taenker nu styrter vi ned. Det er den samme chauffoer der koerer alle atten timer i traek. Nu er vi saa i Leh og har vaeret her naesten en uge. Det er en fantastisk dejlig by med stupaer gode gaature et gammelt palads og alt det vi endnu ikke har set. Vi har begge vaeret en smule syge men er paa toppen igen. Det er ikke til at sige hvor laenge vi bliver for det meste siger vi til sneen kommer. 

den blå rygsæk er pakket -
så lille kun ti kg er der i den og så er der lidt håndbagage og det er alt hvad vi har med
jeg tror det er endnu mindre end vi havde med til Palæstina og i hvert fald mindre end til Sydamerika for der havde jeg tolv kg i den blå rygsæk og Erik havde nok femten-seksten kilo i sin rygsæk men det var også med telt og trangia og soveposer det er der ikke noget af denne gang men et tæppe til en ubehagelig aircon bus er nødvendigt. Og så er der afgang til København om få timer.

Bøger -
færdig med det der må blive den sidste bog inden afrejse Sorgmunter Socialisme af Dea Trier Mørch (om tiden på malerskole i Sovjet) og der er tre bøger der skal med:
The Bhagavad Gita (central hinduistisk tekst)
Spanish and Portuguese short stories (startende med tekst af Juan Manuel der levede 1282-1347)
At leve for at fortælle - Gabriel García Márquez (erindringer)
der er sider til mange aftener på hotelværelser med maling i flager og tynde tæpper myg kolde gulve vinduer lappet med plastik tung varme tungere end en vinterdyne og et uldtæppe til sammen lyde fra gaden (eller sådan var det i Sydamerika hvor der blev læst Karen Blixen)

Ting der skal være på plads
forsikringen som bare lige skal bestilles og jeg skal pakke i morgen den blå rygsæk vi rejser så let som muligt havde engang en idé om kun at tage ting med der starter med T men sådan bliver det ikke helt (men der er mange nyttige ting med T: tæppe, toiletpapir, tandbørste og transistorradio og termokande som vi dog ikke tager med)
Og planen er nok allerede ændret for der er et kamelmarked i Pushkar engang til november som vi gerne vil opleve og så giver det bedre mening at starte i f.eks. Vrindavan (som vi måske gør) men vi har også seks timer eller deromkring i Kiev mellem to fly til at finde ud af hvor vi vil hen

Citat -
"den opdager intet nyt land, som ikke tør tabe kysten af syne i endog meget lang tid" (André Gide)

At rygsække - onsdag nat lander vi i Delhi det er snart
planen var at tage til Ladakh med det samme men planen har ændret sig (og sådan kommer det nok til at være mange gange i løbet af rejsen) på grund af uro i Kashmir området har vi valgt at starte i Jaipur  i stedet for (selvfølgelig heller ikke en hundredprocent sikker plan) og det virker også til at være et fantastisk spændende sted og område.