Sider

18.1.14


sidste års sne
Nepal

13.1.14

København er grå igen som om i går slet ikke fandt sted men det var stjerneklart i aftes og der var stjerner og fly og løfter om at der er mere i verden end en lejlighed i Nordvest. Hvad ved jeg om desperation total fattigdom ulykke ikke en skid her kommer jeg med hovedet pakket godt ind i vatskyer jeg kan sådan komme i tvivl om mine egne oplevelser om det jeg har set er virkeligheden men så igen hvad er i det hele taget virkeligheden findes der overhovedet en kollektiv virkelighed. 

10.1.14

over et år siden i Leh

Drengene i gaden jonglerer med bundter af sorte elastikker den unge skopudser sidder i skyggen med sin kone og tre små børn en af dem skal på opdagelse og bliver væk i ben og skørters skov Alex tager ham op og sætter ham tilbage på tæppet familien er sydindere mindre og mørkere kvinden klædt i en orange sari. De må være på vores alder det kunne have været os men vi blev født ind i et andet liv andre muligheder det kan man sidde fast i de tanker om uretfærdighed. Det er tydeligt at se at det er sydinderne der laver det hårdeste arbejde det er dem der laver alt bygningsarbejdet i byen kvinder med grusfyldte fade på hovedet de bor i hvide spidse telte ned til floden der er grønt græs og spredte træer græssende hvide køer og jeg forestiller mig Krishna komme gående så let næsten ikke rørende jorden spillende på fløjte. En sidste gang går vi rundt om Shanti stupaen der er et billede hvor Buddha besejrer dæmonerne siddende i lotusstilling mediterende mens de frister ham i bederummet møder jeg Buddha med blåt hår og blå øjenbryn skæve smilende øjne en drilsk vidende mund svøbt i orange hvide bedetørklæder hængt over benene. 

9.1.14


Gunung Sibayak

de havde skrevet navne og lavet hjerter med sten i cirklen der engang havde været et hul direkte adgang til jordens indre nu ved man hvem der elsker hvem og hvornår de var her
den blå rygsæk er pakket igen jeg er i København et stykke tid det regner
når vi lægger planer ler guderne

Sinabung som siden september har sendt tusindvis af mennesker på flugt glødelaviner og askeskyer en syv km høj askesøjle vi var der først i august og gik op ad Sibayak som ikke har været i udbrud de sidste mange mange år men der er stadig røg og en lugt af rådne æg Sinabung havde også været inaktiv i 400 år.