Sider

26.8.13

vi er kommet til Bogota
den blå rygsæk og jeg og det er meget godt. Bare lige hurtigt er jeg hverken blevet truet overfaldet bestjålet eller noget andet ubehageligt jeg har faktisk slet ikke følt mig utryg på noget tidspunkt men jeg er måske også meget passepåagtig jeg går bestemt ikke ud når det er mørkt jeg går kun på gader hvor jeg kan se der er andre og jeg har mest bevæget mig rundt i den historiske bydel som så heldigvis også er meget smuk. Kameraet ligger låst inde på hotellet og har slet ikke været med ude at se byen og det er der egentlig også noget spændende i, ikke at tage billeder hele tiden for at huske i stedet for står jeg stille og kigger og det kan måske se lidt mærkeligt ud at jeg stopper op midt ude på gaden for at kunne kigge op mod bjergene og den hvide kirke og de mørke skyer eller ned mod plazaen og kirketårnet dernede og de farvestrålende huse. Jeg har været på en del museer i går var det bedst museo del oro det var med guldsmykker guldfigurer alt muligt guld og keramik alt sådan noget meget meget spændende og smukt noget fra før spanierne kom og smadrede det hele. Så jeg lærte lidt om jaguarshamaner og menneskeofringer og et verdenssyn hvor alt og alle har sjæl og ånd. Der var masser af mennesker ude i går og nyde søndagen der var gøglere og musikere og mad og ting og sager og demonstranter og militær og lamaer og en lille bitte smule sol. To ting mangler Bogota og det er godt vejr og smilende mennesker. Men måske er det også fordi jeg kommer lige fra LA hvor der var så mange der bare snakkede til mig og smilede og især de hjemløse fik jeg snakket med. Jeg bliver i Bogota på ukendt tid for jeg skal lige samle mod til mig før jeg tager videre. 

21.8.13

og nå ja det var lige før at jeg troede at den blå rygsæk var forever gone.. den var ikke kommet med flyet fra Manila. Jeg havde seksten timer i Manila, og der var endda en seng jeg kunne sove i og fik en omgang fastfood morgenmad jeg spiste risen og kyllingen fik lufthavnspersonalet. Men så kom jeg til LA og der kom ingen blå rygsæk på bagagebåndet og jeg fik lavet en rapport og tog til mit hostel og først dagen efter langt ud på eftermiddagen fik jeg at vide den var på vej. Godt gensyn!
Hollywood
og alle de der drømmende mennesker.. Jeg havde ikke de store forventinger til LA det var bare en by der kom med i købet på grund af flybilleterne men nu er jeg glad for at jeg tog hertil og i dag er sidste dag flyver i aften først til Fort Lauderdale og så til Bogota. En stjerne har jeg taget billede af - The Doors og kørte også forbi Whisky a go go i går på vej til og fra The Getty Center men opdagede det først på vej tilbage der på Getty så jeg blandt andet fotos af Hiroshi Hamaya (japansk - natur og mennesker) og Ed Ruscha (Twentysix Gasoline Stations, Some Los Angeles Apartments, Every Building on the Sunset Strip) og haven og duften af blomster og blå himmel over LA. Tæt på er Chuck Norris og Tom Hanks og man kan komme på tur rundt og se stjernernes huse eller paladser eller hvad de nu bor i og så kan man drømme om at være dem eller i det mindste være som dem eller det er sådan jeg tror det er og jeg er bare glad for at jeg overhovedet ikke har filmdrømme. 

15.8.13

de sidste ting
i forhold til rejsens næste etape er ved at være ordnet. Jeg har hostelreservationer i både L.A. og Bogota, har printet flybillet ud.. og så ville jeg gerne have noget vegetarmad på flyet men jeg tror jeg har givet op, selvom Phillipine Airlines snakker meget om at jeg er number one.. 
Jeg har brugt de sidste dag i Kuala Lumpur, alene efter Gro tog hjem i mandags, og jeg har læst og drukket kaffe og mest bare siddet på hotellet og snakket med rare mennesker. 
Vi gik op til den udslukte vulkan en dag, det var en lidt hård og meget dejlig gåtur og der var stadig røg som kom op af små sprækker og lugtede lidt af rådne æg oppe på toppen var der fantastisk udsigt over skov og bjerge. Efter Berastagi tog vi til Danau Toba en kæmpe stor sø som blev lavet engang ved et voldsomt vulkanudbrud så der skulle stadig være rester af byer på bunden af søen som nogle steder er over 400 meter dyb. Vi boede i en stor hytte lige ned til vandet og jeg fik igen svømmet en del. Ellers gik vi lange ture rundt på øen gennem landsbyer og der var masser af hoteller restauranter og souvenirbutikker men ikke særlig mange turister. Så nogle gamle stenstole om et rundt stenbord og stenskulpturer af kroppe og ansigter. Vi skulle flyve fra Medan og vi kørte med Billi som privatchauffør. Han ville gerne træne sit engelsk så vi snakkede en del om tulipaner og Bob Marley og ekstrem sport og han ville gerne finde noget Kim Larsen på youtube for at høre dansk. Natten tilbragte vi i lufthavnen og fløj tidlig morgen til Georgetown - og det var skønt at være tilbage og Gro kunne også rigtig godt lide byen. Damerne på vores stamcafe kunne genkende mig og det var så hyggeligt at blive genkendt som at komme en lille smule hjem. Og så fra Georgetown til Kuala Lumpur...