fra Delhi til Leh
Det foerste menneske vi moeder snyder os det er vores egen skyld maaske lammet af traethed vaelger vi at tage en taxa til turistkontoret inde i byen det er bare ikke et ordentligt turistkontor men et sted hvor de forsoeger at saelge os alle mulige pakkerejser da det bliver lyst forsvinder vi uden at vaere hoppet paa noget.  Saa i stedet for at komme ud af Delhi som planlagt finder vi et hotel i en gyde til en gyde og falder i soevn. Da vi har faaet at vide at det er umuligt at komme til Vrindavan lige nu og at passene til Leh foerst aabner i juni vaelger vi at tage til Leh. I Delhi ser vi kaos og der er saa hoejt et lydniveau der ligger folk og sover paa gaderne og det er lummert varmt. Saa er det en natbustur til Manali, i Manali ser vi to fine hindutempler og gaar rundt i en dejlig skov. Der er masser af turister men vi smutter allerede samme nat. Klokken to afgaar minibussen mod Leh - det er en af verdens farligste veje og passet vi skal igennem er vidst et af verdens hoejste over fem km hoejt. Der er saa mange stjerne paa himlen og da solen staar op ser vi det fantastiske landskab vi koerer igennem. Kun faa gange synes det farligt og jeg taenker nu styrter vi ned. Det er den samme chauffoer der koerer alle atten timer i traek. Nu er vi saa i Leh og har vaeret her naesten en uge. Det er en fantastisk dejlig by med stupaer gode gaature et gammelt palads og alt det vi endnu ikke har set. Vi har begge vaeret en smule syge men er paa toppen igen. Det er ikke til at sige hvor laenge vi bliver for det meste siger vi til sneen kommer. 

den blå rygsæk er pakket -
så lille kun ti kg er der i den og så er der lidt håndbagage og det er alt hvad vi har med
jeg tror det er endnu mindre end vi havde med til Palæstina og i hvert fald mindre end til Sydamerika for der havde jeg tolv kg i den blå rygsæk og Erik havde nok femten-seksten kilo i sin rygsæk men det var også med telt og trangia og soveposer det er der ikke noget af denne gang men et tæppe til en ubehagelig aircon bus er nødvendigt. Og så er der afgang til København om få timer.

Bøger -
færdig med det der må blive den sidste bog inden afrejse Sorgmunter Socialisme af Dea Trier Mørch (om tiden på malerskole i Sovjet) og der er tre bøger der skal med:
The Bhagavad Gita (central hinduistisk tekst)
Spanish and Portuguese short stories (startende med tekst af Juan Manuel der levede 1282-1347)
At leve for at fortælle - Gabriel García Márquez (erindringer)
der er sider til mange aftener på hotelværelser med maling i flager og tynde tæpper myg kolde gulve vinduer lappet med plastik tung varme tungere end en vinterdyne og et uldtæppe til sammen lyde fra gaden (eller sådan var det i Sydamerika hvor der blev læst Karen Blixen)

Ting der skal være på plads
forsikringen som bare lige skal bestilles og jeg skal pakke i morgen den blå rygsæk vi rejser så let som muligt havde engang en idé om kun at tage ting med der starter med T men sådan bliver det ikke helt (men der er mange nyttige ting med T: tæppe, toiletpapir, tandbørste og transistorradio og termokande som vi dog ikke tager med)
Og planen er nok allerede ændret for der er et kamelmarked i Pushkar engang til november som vi gerne vil opleve og så giver det bedre mening at starte i f.eks. Vrindavan (som vi måske gør) men vi har også seks timer eller deromkring i Kiev mellem to fly til at finde ud af hvor vi vil hen

Citat -
"den opdager intet nyt land, som ikke tør tabe kysten af syne i endog meget lang tid" (André Gide)

At rygsække - onsdag nat lander vi i Delhi det er snart
planen var at tage til Ladakh med det samme men planen har ændret sig (og sådan kommer det nok til at være mange gange i løbet af rejsen) på grund af uro i Kashmir området har vi valgt at starte i Jaipur  i stedet for (selvfølgelig heller ikke en hundredprocent sikker plan) og det virker også til at være et fantastisk spændende sted og område.