Sider

28.5.14


Harrevig
for jeg havde ikke kamera med i Sønderjylland - vil huske på en anden måde ---

--
bare soveposen og skovbunden --

jeg sov i skoven - skovene - i de to skove draved og lindet - to nætter og skoven bakkerne op af ingenting kuperet og skrænterne 4000 år gammel egeskov over havets overflade vi forstår oversvømmelse på vores egen måde vi går i hvert vores land alle de øer - gik med to kort 1:100 og 1:200 ingen vejnavne men noget at gå efter --- bedre bare at gå ikke regne med noget bedre bare at tage soveposen frem om aftenen og sove under et træ --

2.5.14

steder du sku ta og ta til:
flyndersø hjortholm kongenshus hede grynderup sø

her i onsdags grynderup sø: 410 ha vådområde heraf ca 150 ha sø med lang og bugtende bredzone. området blev afvandet i midten af 1800-tallet som det skete så mange steder. for at få jord. det blev holdt tørt af pumper ejet af tre pumpelag nu pumper pumperne ikke længere vandet arbejder sig tilbage overtager igen som tanker der dæmmes op for. som vil tilbage. som vil tænkes. fordi der er så meget. stadigvæk. og flossede måneder andre steder at have lagt så meget af sig selv rundt omkring.
vådområdet skal genskabes for at begrænse tilledningen af næringsstoffer til limfjorden. man skulle kunne se grågæs bramgæs blisgæs canadagæs
fiskehejrer i vandkanten
lappedykker rørhøg vibe rødben klyde dobbeltbekkasin rørspurv engpiber gul vipstjert
majtræerne blomstrer hvidt
kender svanerne. ellers ikke nogen.

steder du sku ta og vende tilbage til. man kunne bo der.

--- om lidt rejser jeg til sønderjylland