Sider

20.2.17

har i dag haft den første trommeundervisning. Hvem ved måske lærer jeg rent faktisk at klappe i takt. Vi spiller cumbia der er tre forskellige trommer og fløjter og rasler. Vi sidder i en cirkel og rammer trommeskindet med vores hænder nogenlunde samtidig tror jeg. Med alle de forskellige lyde kan jeg ikke skelne noget fra hinanden.


 

10.2.17

I morges vaagnede jeg klokken seks selvom det er fredag og jeg ikke behoever at staa tidligt op for at tage paa universitetet. Vaekket af hvad ved jeg ikke. Naboens haner der galer doegnet rundt. Et fly der flyver lavt over byen. Paa vej til eller fra. Eller brisen der faar mangotraets blade til at rasle.

Der er mange lyde her. Det her hus hvor jeg nu naesten har boet en maaned. Da jeg vaagnede tjekkede jeg min mail som jeg har faaet for vane at goere for naar jeg vaagner er det allerede over middag i Danmark. Og der var en mail fra min redaktoer og vedhaeftet en side fra Informations rejsetillaeg. Om mig og Colombia. Jeg talte i telefon med journalisten for nogle uger siden. Jeg sad paa gulvet i et raekkehus i en mindre by lidt uden for Bogotá. Vi snakkede om rejser og om at foele sig hjemme.

I morges kunne jeg ikke falde i soevn igen. Jeg laeste lidt nyheder. Om folketinget der er bange for at der bliver for mange ikke-vestlige danskere. Det er en tragisk nyhed. Og i forlaengelse af det her med hjem - og tilhoersforhold kan jeg ikke lade vaere med at taenke paa hvor skraekkeligt det maa vaere at foele sig hjemme et sted hvor andre fortaeller en at man ikke er velkommen lige pludselig. Jeg foeler mig hjemme i det raekkehus i en mindre by lidt uden for Bogotá. Jeg er ved at foele mig hjemme i det groenne hus i Barranquilla. Jeg tror ikke at foelelsen af hjem handler om roedder. Jeg tror ikke det handler om at bo der hvor ens forfaedre ligger begravet. Hjem er noget meget mere flydende. Og hjem betyder noget andet for dig end det goer for mig. Jeg tror maaske det er noedvendigt at foele sig hjemme et eller andet sted. Jeg ved ikke om det er noedvendigt. Men jeg tror det. At foele et tilhoersforhold. Til et sted eller til mange steder. Og tragisk er det saa naar der er mennesker der er tvunget til at flygte fra deres hjem. Og dobbelttragisk bliver det saa naar de mennesker forsoeger at foele sig hjemme et nyt sted og der saa kommer nogen og siger det kan du godt glemme alt om. Det her er ikke dit hjem.


En helt anden nyhed er den at farc-soldaterne i loebet af de sidste par uger er blevet samlet 26 forskellige steder i landet i nogle lejre. De har indleveret deres vaaben og skal paa en eller anden maade begynde at integrere sig i samfundet.