Er så heldig at have fri om fredagen. I dag står jeg op ved otte tiden solen skinner og det er allerede varmt. Drikker kaffe og retter manuskript. Min første roman der foregår i Bogotá. Kysten og bjergene er to forskellige verdener. Her er der aldrig brug for en uldtrøje. Luften er altid tyk. Hver dag når jeg kører til og fra uni bussen kan jeg se havet. Og jeg kan se det fra bygning K hvor jeg har undervisning på 11. sal. Atlanterhavet. Jeg har et fag som kun handler om Garcia Marquez´ værker. Underviseren siger at der er noget Barranquilla eller noget kyst i alle hans romaner. Naboens haner galer døgnet rundt. Vi har haft besøg af en meget tynd grå killing og på campus vandrer leguaner adstadigt rundt på græsset eller de klatrer op i træerne og æder blade.

Campus, Uni Norte, Barranquilla

I dag første dag med undervisning. Det viste sig at være et fag om dystopier. Så Orwell, Huxley etc. på spansk. Jeg har mit buskort, mit studiekort, mit værelse hvor alle ting er lagt på hylder i et skab og rygsækken står igen tom. Temperaturen er omkring 30 grader men det er den kølige årstid fordi der nu er en let brise de fleste dage. Jeg har stadig ikke nogen god fornemmelse for hvor i byen jeg er. Den har vidst nogenlunde samme indbyggertal som København. Fredag var vi udvekslingsstuderende rundt med bus og politieskorte. Jeg har gået nogle ture i nabolaget og der er der umiddelbart ikke noget farligt ved. Her er anderledes end i Bogota. Klimaet gør noget ved os. 

Frankfurt lufthavn

Himlen er lige så hvid som dobbeltdækkerflyet der holder ude foran vinduet. Det fly jeg var med hertil var forsinket på grund af vejret. Ikke at det gjorde noget for mig. Skulle alligevel vente godt sytten timer. Nu er der ikke meget mere end tre timer tilbage så letter flyet der skal tage mig med til Colombia. Da jeg for snart fire år siden første gang tog til Colombia havde jeg bestemt ikke regnet med at det skulle blive et af mine yndlingssteder i hele verden. Da jeg fløj fra Kuala Lumpur var jeg sådan set så bange for Colombia at jeg ikke regnede med at være der stort mere end et par dage. At jeg overhovedet havde købt billetten kunne man undre sig over. Men sådan er det når der handles impulsivt. Og det er som om de impulsive handlinger faktisk i sidste ende kan give allermest mening. Som om de udspringer af et eller andet dyb der fatter lidt mere af verden end vi selv gør. Og så er al mulig "rationel" beslutningstagning bare en måde at fjerne sig længere og længere fra dette. 

Der er noget helt anderledes over den her rejse - for det første fordi det ikke er en rejse i egentlig forstand. Jeg skal studere i Barranquilla. Om jeg kommer til at forstå meget i timer om "la cosa en si"og "Dialéctica de la Ilustración" bliver spændende at finde ud af. Jeg har en adresse, får nøgler til mit eget værelse. Men rejsen er også anderledes fordi jeg i den grad vender tilbage. Landet og menneskene har givet mig følelsen af at jeg også hører til der. Jeg er ikke bare en fuldstændig fremmed når jeg lander engang i nat.