Sider

31.3.17


da min computer stadig er i stykker vil jeg nu prøve at blogge fra min telefon. Jeg er langsommere end de fleste til at tage ny teknologi til mig men jeg er ved at kunne se mange fordele ved den her telefon. I dag kunne jeg tale med min familie. Ikke som om der var et ocean i mellem os.


i denne uge har der været en masse forskellige konferencer og foredrag på Uni. I tirsdags hørte jeg et om klimaforandringernes konsekvenser her ved kysten. Byerne er allerede hårdt ramt. Og når regntiden så forudsiges at blive værre og værre. Og orkaner. En ting man nok ikke lige tænker på er issmeltningen. Her er tredve grader varmt men jeg mener ikke vaffelis. La Sierra Nevada. Bjergene med sne der rejser sig fra kysten til en højde på over fem km. I dag talte en mand fra indianersamfundene der lever i det område. De går alle i hvidt tøj og mændene har hvide hatte på. De er forbundet med sneen. I følge deres skabelsesmyte var der først havet - moder havet - og intet andet. Havet var ikke en person eller noget på den måde begrebsliggjort. Havet var. Siden kom træerne bjergene menneskene. Floderne er jordens blodårer. Tænk det sådan. Tænk hvordan et menneske er afhængigt af sine blodårer
. At blodet ja flyde frit. At blodet er rent. I la Sierra Nevada fødes mere end tredve floder. I Colombia er der massevis af floder. Og meget få personer forsøger at beskytte dem. Men der er nogen der gør det. Og tak for det.

15.3.17

barranquillera

Der er mange maader hvorpaa det er nemt at se at jeg ikke er fra Barranquilla. En af dem er maaden hvorpaa jeg saetter mig til rette som den eneste i hoejre side af bussen. Solsiden. Alle andre har laert for laengst at holde sig til den anden side. Eller i det mindste saette sig ud til gange hvor solens straaler maaske ikke helt naar. Jeg bliver siddende ved vinduet. Med blaesten i haaret gaar det nok.

11.3.17


Billedet er maaske taget for en maaned siden eller mere. Vi var i Guatavita. Det regnede en smule og jeg var lykkelig for der var ikke faldet en draabe regn den maaned jeg havde vaeret i Barranquilla. Det regner stadig ikke her. Men det er begyndt at blaese kraftigere. Regnen er begyndt i Bogotá og det omraade. Bogotá ligger i Cundinamarca. Der er jeg naar jeg ikke er i Barranquilla. Jeg er ikke i Bogotá. Eller faktisk var vi i sidste uge i Bogotá. Gik naesten forbi der jeg boede engang. Gaden med alle motorcyklerne. Det er ikke et specielt rart omraade. Jeg ved ikke om det er blevet vaerre eller om jeg ingenting opfattede dengang. I naeste uge skal jeg til Bogotá med nogle venner og det bliver sjovt at vise dem lidt rundt. Men Bogotá er en anden tid. Jeg har ikke meget lyst til at vaere i store byer laengere. Barranquilla er en stor by. Men lige her hvor jeg bor er her nogenlunde roligt. Der er dog ham der spiller paa harmonika naesten hele tiden. Uden rigtig at spille nogen melodi. Jeg har overstaaet de foerste eksamener. Her er der tre eller fire deleksamener i loebet af et semester og ens karakter til slut er gennemsnittet af disse. Mine stakkels klassekammerater naar knap at slappe af foer de begynder at bekymre sig om den naeste eksamen. Jeg er saa heldig at jeg bare skal bestaa. Maaske er det mest spaendende fag jeg har et om koen og kultur. Om end jeg til paa tirsdag skal finde paa en eller anden form for aktivisme et projekt om noget i anledning af kvindernes internationale kampdag i forgaars. Kampdag saa jeg ikke. Der blev solgt roser paa gaden. Man blev oensket glaedelig kvindedag. Der var tilbud i butikkerne paa haarprodukter og andre af saadan nogle ting som kvinder jo elsker. Jeg tror ikke jeg er saerlig meget for ideen om kamp. Men lige meget hvordan man vender og drejer det er der noget galt med maaden vi lever paa i dag og et eller andet maa vi goere. Ikke kun i forhold til et koensspoergsmaal.  I forhold til respekt i det hele taget. Respekt for vores omverden den jord vi gaar paa det vand vi drikker. Jeg var til en peyote ceremoni hvor der blev bedt for alle dem der saetter livet paa spil for at redde det rene vand der er tilbage. Magdalena floden som flyder fra San Agustin og loeber ud i havet her i Barranquilla er klam og forurenet. Jeg har hoert at det paa et tidspunkt ikke var muligt at bade ved de populaere strande udenfor byen fordi vandet var giftigt. I stedet for at taenke sig om og begynde at behandle floden ordentligt flyttede man udmundingen.