Sider

28.5.14


Harrevig
for jeg havde ikke kamera med i Sønderjylland - vil huske på en anden måde ---

--
bare soveposen og skovbunden --

jeg sov i skoven - skovene - i de to skove draved og lindet - to nætter og skoven bakkerne op af ingenting kuperet og skrænterne 4000 år gammel egeskov over havets overflade vi forstår oversvømmelse på vores egen måde vi går i hvert vores land alle de øer - gik med to kort 1:100 og 1:200 ingen vejnavne men noget at gå efter --- bedre bare at gå ikke regne med noget bedre bare at tage soveposen frem om aftenen og sove under et træ --

2.5.14

steder du sku ta og ta til:
flyndersø hjortholm kongenshus hede grynderup sø

her i onsdags grynderup sø: 410 ha vådområde heraf ca 150 ha sø med lang og bugtende bredzone. området blev afvandet i midten af 1800-tallet som det skete så mange steder. for at få jord. det blev holdt tørt af pumper ejet af tre pumpelag nu pumper pumperne ikke længere vandet arbejder sig tilbage overtager igen som tanker der dæmmes op for. som vil tilbage. som vil tænkes. fordi der er så meget. stadigvæk. og flossede måneder andre steder at have lagt så meget af sig selv rundt omkring.
vådområdet skal genskabes for at begrænse tilledningen af næringsstoffer til limfjorden. man skulle kunne se grågæs bramgæs blisgæs canadagæs
fiskehejrer i vandkanten
lappedykker rørhøg vibe rødben klyde dobbeltbekkasin rørspurv engpiber gul vipstjert
majtræerne blomstrer hvidt
kender svanerne. ellers ikke nogen.

steder du sku ta og vende tilbage til. man kunne bo der.

--- om lidt rejser jeg til sønderjylland

12.2.14





--- ikke i forhold til noget generaliserende nu og dengang (men det hele er fra Indien her i Danmark i februar lærer jeg at spidsmusene er aktive men ofte drøner de rundt i underjordiske gange)


der blev ringet til falck da vi var punkteret ved Skærbæk Øst så I ved godt jeg er tilbage i Jylland det er dejligt kan jeg sige jer at være tilbage et sted hvor google streetview ikke har fotograferet bedeflagene i mit vindue og solen synker sig selv rød rød rød 

7.2.14

jeg sagde: jeg så et billede af vores tiptipoldemor i dag
Fuglen sagde: jeg vidste ikke vi havde sådan en
--- rødder 





4.2.14

Har du det godt for det har jeg sådan skrev vi til hinanden husker du det?
På markedet køber jeg bananer til aberne som sidder på linje i træerne med deres lange haler hængende lige ned som luftrødder.
Har jeg luftrødder er det derfor jeg rejser fra sted til sted tænk hvis jeg havde lige så lidt bagage som en sadhu.
Skulle man se en film i Cinemasala den med ørkenkrigerne og baben på motorcykel er vidst den eneste der spiller.

Nogle gange er man så heldig at nå den næste bus så er det hurtigt fra vindue til vindue det tager en hel dag fra sted til sted og solen er en rund kugle der følger mig som en ballon i snor.


3.2.14

er begyndelsen nu er tiden før vandglasset fyldes sekundet mellem fingerspidserne

er sidenhen eller siden som stadig er tom og hen imod skyggerne under træet et hvilket som helst træ stedsegrønt men løvtræet flammer orange

er digtet om ingenting dragen hvis hale det klynger sig fast til og diamantfuglens tunge næb

er riskornet er krigen er kulden er containerskibet er ovenpå og indeni er hundrede flagermus og de hvælvede lofter er skarpe trekanter er lysende

er den sølvgrå fisk i akvariet eller den sorte som er større og akvariet står i stuen det er nat og hundene gør og hyler månen ligger på ryggen er tatoveringen som fylder hele ryggen

er aben stjæler mandariner og jordnødder skærer skiver af tanker tvivlen om tiden går eller løber diamantfuglen i møde som søger et sted at bygge rede det er nat flyvende fra nord til syd med tre vingeslag og støvet danser en dans som ingen forstår men den er svaret på alt og koen ligger død og oppustet under broen og floden mangler vand man kunne fylde den dråbe for dråbe med dronningetårer og den levende gudinde kigger ud ad sit vindue

er natten og hundene som gør og hyler er søvnen i en øjenkrog er vågen og lommelygtens ring af lys er tæpperne og spejlet uden ansigt

er form er farve er tiggerens udstrakte hånd mønten falder ud af lommen og bliver glemt er glemslen er planeterne tegnet i målestoksforhold en til en og stien ind i skoven forbi ubrændte mursten i bunker og stedet hvor jorden ånder tungt langsomme åndedrag er pulsen er slaget er tommeskindet vibrerende

er tomheden og en brudt cirkel det er morgen hanen galer kyllingers dunede kroppe byen

er blomsterknop alverdens knopper er kirsebærtræet og kornblomsten blå violet lavendel og lyserød er buketterne som kvinder sælger foran templet og det sidste æble på træet talen om efterår årets gang og den ubrudte cirkel hullet i midten og gulerodsfrøene der sås hvert forår

er morgen er dampen der stiger op fra gryderne i et køkken og soden på væggene krydderier i glas og vand i alle dets former er navnene på alle før nu og arven


er kysset er overlæben er underlæben er huden solbrun solen i et andet univers og timen hvor der bare lyttes er kragen på agaveblomsten er bølgerne som tager fodsporene med sig ned i dybderne hvor havguder bor er rejsen til bjergene er lynet gennem rummet er det som ikke er

18.1.14


sidste års sne
Nepal

13.1.14

København er grå igen som om i går slet ikke fandt sted men det var stjerneklart i aftes og der var stjerner og fly og løfter om at der er mere i verden end en lejlighed i Nordvest. Hvad ved jeg om desperation total fattigdom ulykke ikke en skid her kommer jeg med hovedet pakket godt ind i vatskyer jeg kan sådan komme i tvivl om mine egne oplevelser om det jeg har set er virkeligheden men så igen hvad er i det hele taget virkeligheden findes der overhovedet en kollektiv virkelighed. 

10.1.14

over et år siden i Leh

Drengene i gaden jonglerer med bundter af sorte elastikker den unge skopudser sidder i skyggen med sin kone og tre små børn en af dem skal på opdagelse og bliver væk i ben og skørters skov Alex tager ham op og sætter ham tilbage på tæppet familien er sydindere mindre og mørkere kvinden klædt i en orange sari. De må være på vores alder det kunne have været os men vi blev født ind i et andet liv andre muligheder det kan man sidde fast i de tanker om uretfærdighed. Det er tydeligt at se at det er sydinderne der laver det hårdeste arbejde det er dem der laver alt bygningsarbejdet i byen kvinder med grusfyldte fade på hovedet de bor i hvide spidse telte ned til floden der er grønt græs og spredte træer græssende hvide køer og jeg forestiller mig Krishna komme gående så let næsten ikke rørende jorden spillende på fløjte. En sidste gang går vi rundt om Shanti stupaen der er et billede hvor Buddha besejrer dæmonerne siddende i lotusstilling mediterende mens de frister ham i bederummet møder jeg Buddha med blåt hår og blå øjenbryn skæve smilende øjne en drilsk vidende mund svøbt i orange hvide bedetørklæder hængt over benene. 

9.1.14


Gunung Sibayak

de havde skrevet navne og lavet hjerter med sten i cirklen der engang havde været et hul direkte adgang til jordens indre nu ved man hvem der elsker hvem og hvornår de var her
den blå rygsæk er pakket igen jeg er i København et stykke tid det regner
når vi lægger planer ler guderne

Sinabung som siden september har sendt tusindvis af mennesker på flugt glødelaviner og askeskyer en syv km høj askesøjle vi var der først i august og gik op ad Sibayak som ikke har været i udbrud de sidste mange mange år men der er stadig røg og en lugt af rådne æg Sinabung havde også været inaktiv i 400 år.