Mandag 

men det føles som endnu en søndag og vi gør os så småt klar til at rejse videre til at rejse fra Bogota det er næsten ikke til at tro nu synes jeg næsten ikke jeg har lyst til at tage herfra ligesom det var vemodigt i lørdags da vi kørte fra La Vega denne gang i bus og man mærkede virkelig hvor dårlige vejene er hoppende i sæderne ingen anelse om hvornår jeg kommer tilbage farvel til huset vinduerne i taget som bare er glasplader over huller den sidste nat regnede det og stormede tordnede og lynede og lynene var i glassene over mig farvel til moren søsteren og babyen som kan stå af sig selv som danser hvis der er musik eller nogen synger og hun bider mig i kinden uden tænder. I tirsdags var jeg ude at gå en meget lang tur alene i bjergene jeg fulgte bare vejen ikke noget med at forsvinde under pigtrådshegnet jeg gik tre timer ud og det var også cirka tre timer tilbage jeg nåede ingen byer men der var huse langs vejen store huse med swimmingpools og små træhytter med trækors på væggen og børn som kastede ting ind under forbi kørende biler der var butikker men jeg havde rosiner og mango og kiks med og vand i poser som smager mest af plastik. I onsdags tog vi af sted på en lille motorcykeltur til Tocaima som er endnu varmere end La Vega og det tog vidst næsten fem timer at køre dertil men vi holdt også mange pauser for at strække ud og se på de smukke bjerge og spise i de små byer den første by Faca var grim husene var på samme tid ufærdige og ved at forfalde men næste by var smuk med gamle huse og en plaza en kirke en tyrefægterarena hvor der vidst stadig er tyrefægtninger arenaen i Bogota er ikke i brug længere efter lang tids aktivisme men ude i landsbyerne er der vidst ikke sket så meget på den front. Vi kom til at køre alt for langt og måtte vende om og kom frem til det lille hus lige inden mørket der var tre rum med senge og en stue med to fjernsyn og fodboldplakater og udenfor var toiletterne og køkkenet det havde ikke regnet der i tre måneder der var ikke vand i vandhanerne men lidt gammelt regnvand og naboens gøende hunde og grønne mangoer stikkende græs støvende veje. Nede ved floden fandt jeg mit kamera frem for at tage nogle billeder en pige kom og sagde vi hellere måtte skynde os videre hvis ikke vi ville bestjæles på markedet spiste vi vandmelon brugte hele eftermiddagen ved en swimmingpool med høj musik og fritgående tynde heste og udflugtsfamilier. Lavede bål og stegte bananer fredag formiddag inden vi kørte hele vejen tilbage til La Vega og lørdag fandt vi frem til en hule med muisca piktogrammer men det var næsten for mørkt til at se dem og det begyndte at regne og tordne og lyne så vi kom tilbage til Bogota med gennemblødte sko og i tshirts som om vi ikke kendte Bogotas kulde i går fik jeg set præsidentpaladset udefra ikke at han bor der han kommer bare flyvende fra tid til anden i sin helikopter det er så fint med tomme paladser og hjemløse op og ned af hinanden for år tilbage blev der ”renset ud” i de hjemløse om søndagen er der flest i gaderne.