Sider

15.8.13

de sidste ting
i forhold til rejsens næste etape er ved at være ordnet. Jeg har hostelreservationer i både L.A. og Bogota, har printet flybillet ud.. og så ville jeg gerne have noget vegetarmad på flyet men jeg tror jeg har givet op, selvom Phillipine Airlines snakker meget om at jeg er number one.. 
Jeg har brugt de sidste dag i Kuala Lumpur, alene efter Gro tog hjem i mandags, og jeg har læst og drukket kaffe og mest bare siddet på hotellet og snakket med rare mennesker. 
Vi gik op til den udslukte vulkan en dag, det var en lidt hård og meget dejlig gåtur og der var stadig røg som kom op af små sprækker og lugtede lidt af rådne æg oppe på toppen var der fantastisk udsigt over skov og bjerge. Efter Berastagi tog vi til Danau Toba en kæmpe stor sø som blev lavet engang ved et voldsomt vulkanudbrud så der skulle stadig være rester af byer på bunden af søen som nogle steder er over 400 meter dyb. Vi boede i en stor hytte lige ned til vandet og jeg fik igen svømmet en del. Ellers gik vi lange ture rundt på øen gennem landsbyer og der var masser af hoteller restauranter og souvenirbutikker men ikke særlig mange turister. Så nogle gamle stenstole om et rundt stenbord og stenskulpturer af kroppe og ansigter. Vi skulle flyve fra Medan og vi kørte med Billi som privatchauffør. Han ville gerne træne sit engelsk så vi snakkede en del om tulipaner og Bob Marley og ekstrem sport og han ville gerne finde noget Kim Larsen på youtube for at høre dansk. Natten tilbragte vi i lufthavnen og fløj tidlig morgen til Georgetown - og det var skønt at være tilbage og Gro kunne også rigtig godt lide byen. Damerne på vores stamcafe kunne genkende mig og det var så hyggeligt at blive genkendt som at komme en lille smule hjem. Og så fra Georgetown til Kuala Lumpur...