Sider

31.3.17


da min computer stadig er i stykker vil jeg nu prøve at blogge fra min telefon. Jeg er langsommere end de fleste til at tage ny teknologi til mig men jeg er ved at kunne se mange fordele ved den her telefon. I dag kunne jeg tale med min familie. Ikke som om der var et ocean i mellem os.


i denne uge har der været en masse forskellige konferencer og foredrag på Uni. I tirsdags hørte jeg et om klimaforandringernes konsekvenser her ved kysten. Byerne er allerede hårdt ramt. Og når regntiden så forudsiges at blive værre og værre. Og orkaner. En ting man nok ikke lige tænker på er issmeltningen. Her er tredve grader varmt men jeg mener ikke vaffelis. La Sierra Nevada. Bjergene med sne der rejser sig fra kysten til en højde på over fem km. I dag talte en mand fra indianersamfundene der lever i det område. De går alle i hvidt tøj og mændene har hvide hatte på. De er forbundet med sneen. I følge deres skabelsesmyte var der først havet - moder havet - og intet andet. Havet var ikke en person eller noget på den måde begrebsliggjort. Havet var. Siden kom træerne bjergene menneskene. Floderne er jordens blodårer. Tænk det sådan. Tænk hvordan et menneske er afhængigt af sine blodårer
. At blodet ja flyde frit. At blodet er rent. I la Sierra Nevada fødes mere end tredve floder. I Colombia er der massevis af floder. Og meget få personer forsøger at beskytte dem. Men der er nogen der gør det. Og tak for det.