Billedet er maaske taget for en maaned siden eller mere. Vi var i Guatavita. Det regnede en smule og jeg var lykkelig for der var ikke faldet en draabe regn den maaned jeg havde vaeret i Barranquilla. Det regner stadig ikke her. Men det er begyndt at blaese kraftigere. Regnen er begyndt i Bogotá og det omraade. Bogotá ligger i Cundinamarca. Der er jeg naar jeg ikke er i Barranquilla. Jeg er ikke i Bogotá. Eller faktisk var vi i sidste uge i Bogotá. Gik naesten forbi der jeg boede engang. Gaden med alle motorcyklerne. Det er ikke et specielt rart omraade. Jeg ved ikke om det er blevet vaerre eller om jeg ingenting opfattede dengang. I naeste uge skal jeg til Bogotá med nogle venner og det bliver sjovt at vise dem lidt rundt. Men Bogotá er en anden tid. Jeg har ikke meget lyst til at vaere i store byer laengere. Barranquilla er en stor by. Men lige her hvor jeg bor er her nogenlunde roligt. Der er dog ham der spiller paa harmonika naesten hele tiden. Uden rigtig at spille nogen melodi. Jeg har overstaaet de foerste eksamener. Her er der tre eller fire deleksamener i loebet af et semester og ens karakter til slut er gennemsnittet af disse. Mine stakkels klassekammerater naar knap at slappe af foer de begynder at bekymre sig om den naeste eksamen. Jeg er saa heldig at jeg bare skal bestaa. Maaske er det mest spaendende fag jeg har et om koen og kultur. Om end jeg til paa tirsdag skal finde paa en eller anden form for aktivisme et projekt om noget i anledning af kvindernes internationale kampdag i forgaars. Kampdag saa jeg ikke. Der blev solgt roser paa gaden. Man blev oensket glaedelig kvindedag. Der var tilbud i butikkerne paa haarprodukter og andre af saadan nogle ting som kvinder jo elsker. Jeg tror ikke jeg er saerlig meget for ideen om kamp. Men lige meget hvordan man vender og drejer det er der noget galt med maaden vi lever paa i dag og et eller andet maa vi goere. Ikke kun i forhold til et koensspoergsmaal.  I forhold til respekt i det hele taget. Respekt for vores omverden den jord vi gaar paa det vand vi drikker. Jeg var til en peyote ceremoni hvor der blev bedt for alle dem der saetter livet paa spil for at redde det rene vand der er tilbage. Magdalena floden som flyder fra San Agustin og loeber ud i havet her i Barranquilla er klam og forurenet. Jeg har hoert at det paa et tidspunkt ikke var muligt at bade ved de populaere strande udenfor byen fordi vandet var giftigt. I stedet for at taenke sig om og begynde at behandle floden ordentligt flyttede man udmundingen.