barranquillera

Der er mange maader hvorpaa det er nemt at se at jeg ikke er fra Barranquilla. En af dem er maaden hvorpaa jeg saetter mig til rette som den eneste i hoejre side af bussen. Solsiden. Alle andre har laert for laengst at holde sig til den anden side. Eller i det mindste saette sig ud til gange hvor solens straaler maaske ikke helt naar. Jeg bliver siddende ved vinduet. Med blaesten i haaret gaar det nok.