nogle dage i Bogota

Hjoernebageriet hvor jeg plejede at drikke min cafe con leche er lukket og jeg har endnu ikke fundet et nyt sted. Der er selvfoelgelig masser af bagerier men jeg har ikke et fast sted. Her er det torsdag formiddag. Vi er vidst syv timer efter Danmark. Tiden er ikke til at forstaa. Jeg har haft mistet fornemmelsen for dage og datoer fuldstaendigt. Vaagnede naar trommen loed lige foer solopgang og gik i seng efter aftensmaden naar det var blevet meget moerkt eller naar fuldmaanen lyste det hele op. Her i Bogota gemmer stjernerne sig. Jeg har fundet Casa Poesia med et lydbibliotek. Jeg saetter mig i en brun sofa tager hoeretelefonerne paa og Tora saetter en optagelse i gang. Jeg har hoert indianske digtere. Foerst laeser de op paa deres eget sprog og saa paa spansk. Poesien er det guld spanierne ikke kunne stjaele. Poesien er det hjerte de ikke kunne slaa ihjel. Har gaaet lange ture rundt i byen. En uendelig by. Fredsaftalen har jeg ikke maerket noget til. Men en ven af en ven blev slaaet ihjel af de paramilitaere styrker for et par dage siden. Colombia er saa fuld af vold og saa fuld af skoenhed paa samme tid.