er begyndelsen nu er
tiden før vandglasset fyldes sekundet mellem fingerspidserne
er digtet om ingenting
dragen hvis hale det klynger sig fast til og diamantfuglens tunge næb
er riskornet er krigen
er kulden er containerskibet er ovenpå og indeni er hundrede flagermus og de
hvælvede lofter er skarpe trekanter er lysende
er den sølvgrå fisk i
akvariet eller den sorte som er større og akvariet står i stuen det er nat og
hundene gør og hyler månen ligger på ryggen er tatoveringen som fylder hele
ryggen
er aben stjæler
mandariner og jordnødder skærer skiver af tanker tvivlen om tiden går eller
løber diamantfuglen i møde som søger et sted at bygge rede det er nat flyvende
fra nord til syd med tre vingeslag og støvet danser en dans som ingen forstår
men den er svaret på alt og koen ligger død og oppustet under broen og floden
mangler vand man kunne fylde den dråbe for dråbe med dronningetårer og den
levende gudinde kigger ud ad sit vindue
er natten og hundene
som gør og hyler er søvnen i en øjenkrog er vågen og lommelygtens ring af lys
er tæpperne og spejlet uden ansigt
er form er farve er
tiggerens udstrakte hånd mønten falder ud af lommen og bliver glemt er glemslen
er planeterne tegnet i målestoksforhold en til en og stien ind i skoven forbi
ubrændte mursten i bunker og stedet hvor jorden ånder tungt langsomme åndedrag
er pulsen er slaget er tommeskindet vibrerende
er tomheden og en brudt
cirkel det er morgen hanen galer kyllingers dunede kroppe byen
er blomsterknop
alverdens knopper er kirsebærtræet og kornblomsten blå violet lavendel og
lyserød er buketterne som kvinder sælger foran templet og det sidste æble på
træet talen om efterår årets gang og den ubrudte cirkel hullet i midten og
gulerodsfrøene der sås hvert forår
er morgen er dampen der
stiger op fra gryderne i et køkken og soden på væggene krydderier i glas og
vand i alle dets former er navnene på alle før nu og arven
er kysset er overlæben
er underlæben er huden solbrun solen i et andet univers og timen hvor der bare
lyttes er kragen på agaveblomsten er bølgerne som tager fodsporene med sig ned
i dybderne hvor havguder bor er rejsen til bjergene er lynet gennem rummet er
det som ikke er