Mandag 

men det føles som endnu en søndag og vi gør os så småt klar til at rejse videre til at rejse fra Bogota det er næsten ikke til at tro nu synes jeg næsten ikke jeg har lyst til at tage herfra ligesom det var vemodigt i lørdags da vi kørte fra La Vega denne gang i bus og man mærkede virkelig hvor dårlige vejene er hoppende i sæderne ingen anelse om hvornår jeg kommer tilbage farvel til huset vinduerne i taget som bare er glasplader over huller den sidste nat regnede det og stormede tordnede og lynede og lynene var i glassene over mig farvel til moren søsteren og babyen som kan stå af sig selv som danser hvis der er musik eller nogen synger og hun bider mig i kinden uden tænder. I tirsdags var jeg ude at gå en meget lang tur alene i bjergene jeg fulgte bare vejen ikke noget med at forsvinde under pigtrådshegnet jeg gik tre timer ud og det var også cirka tre timer tilbage jeg nåede ingen byer men der var huse langs vejen store huse med swimmingpools og små træhytter med trækors på væggen og børn som kastede ting ind under forbi kørende biler der var butikker men jeg havde rosiner og mango og kiks med og vand i poser som smager mest af plastik. I onsdags tog vi af sted på en lille motorcykeltur til Tocaima som er endnu varmere end La Vega og det tog vidst næsten fem timer at køre dertil men vi holdt også mange pauser for at strække ud og se på de smukke bjerge og spise i de små byer den første by Faca var grim husene var på samme tid ufærdige og ved at forfalde men næste by var smuk med gamle huse og en plaza en kirke en tyrefægterarena hvor der vidst stadig er tyrefægtninger arenaen i Bogota er ikke i brug længere efter lang tids aktivisme men ude i landsbyerne er der vidst ikke sket så meget på den front. Vi kom til at køre alt for langt og måtte vende om og kom frem til det lille hus lige inden mørket der var tre rum med senge og en stue med to fjernsyn og fodboldplakater og udenfor var toiletterne og køkkenet det havde ikke regnet der i tre måneder der var ikke vand i vandhanerne men lidt gammelt regnvand og naboens gøende hunde og grønne mangoer stikkende græs støvende veje. Nede ved floden fandt jeg mit kamera frem for at tage nogle billeder en pige kom og sagde vi hellere måtte skynde os videre hvis ikke vi ville bestjæles på markedet spiste vi vandmelon brugte hele eftermiddagen ved en swimmingpool med høj musik og fritgående tynde heste og udflugtsfamilier. Lavede bål og stegte bananer fredag formiddag inden vi kørte hele vejen tilbage til La Vega og lørdag fandt vi frem til en hule med muisca piktogrammer men det var næsten for mørkt til at se dem og det begyndte at regne og tordne og lyne så vi kom tilbage til Bogota med gennemblødte sko og i tshirts som om vi ikke kendte Bogotas kulde i går fik jeg set præsidentpaladset udefra ikke at han bor der han kommer bare flyvende fra tid til anden i sin helikopter det er så fint med tomme paladser og hjemløse op og ned af hinanden for år tilbage blev der ”renset ud” i de hjemløse om søndagen er der flest i gaderne.

rastloesheden
hviler sig koerer paa skateboard i gaderne hvor politiet tager imod bestikkelse i stedet for at udskrive boeder jeg har kun hverdage der findes ikke weekend eller ferie men hverdagene er gode og det er dage siden det har regnet de oever floejtespil i lejligheden det er lidt larmende mandefloejten har to huller kvindefloejten har fem i gaar blaeste jeg ogsaa i en floejte i cirkusset. Det er godt at vaere klovn for tiden de har meget at lave vennerne opfoerer et stykke om genbrug foran markedet loerdag aften var vi ved slottet det er ikke et rigtigt slot bare et lille udflugtsslot ikke som der er slotte i Europa her kommer de rige for at hvad ved jeg feste og vaere rige sammen vi koerer dertil paa motorcyklen indaander alt for meget udstoedningsgas maa finde ninjamasken fra Kathmandu det bliver moerkt der er to klovne paa stylter og jeg er ikke laengere den hoejeste alle fire danser rundt med flammerne jeg fotograferer der er fyrvaerkeri og det er superkoldt at koere tilbage til byen ad syveren vi varmer vin og hoerer musik. I gaar gik vi til Monserate den hvide kirke der ligger hoejt over byen det er som om alle bogotanerne tager dertil om soendagen vi spiste en masse is det var noget af en trappetur og sikke en udsigt monsterbogota der var engang en mand der gik med bind for oejnene fra Monserate til statuen paa den anden top. 

og nu over en måned i Colombia

og over en måned siden jeg har fået skrevet her men jeg er stadig i Bogota for tre ugers tid siden flyttede jeg fra hotellet hen til en ven og her bor jeg nu en lille lejlighed i et lidt skummelt kvarter lige ved gaden med alle motorcykelmekanikerne der er noget rart over at have et hjem lave mad og vaske op. En lørdag var jeg med til at opføre et skuespil det var en tekst af Gabriel Garcia Marquez og jeg opførte min del på dansk de andre talte spansk italiensk og engelsk der var en masse nysgerrige børn der syntes mit sprog var meget mærkeligt og det bliver mærkeligere og mærkeligere nu hvor jeg slet ikke taler det men jeg bliver bedre og bedre til spansk. Der sker meget i Bogota har været til jazzkoncerter og en danseforestilling, går rundt i de helt almindelige gader langt væk fra turisterne der bliver kigget en del efter mig men har stadig kun mødt gode og rare mennesker her er masser af parker en botanisk have jeg er så småt ved at lære at jonglere det er gøglere og klovne jeg bruger min tid sammen med. Og så har jeg heldigvis også haft mulighed for at komme ud af byen ud i bjergene med udflugter til små floder vandfald søer og lange gåture markeder og alle mulige ukendte frugter.

vi er kommet til Bogota
den blå rygsæk og jeg og det er meget godt. Bare lige hurtigt er jeg hverken blevet truet overfaldet bestjålet eller noget andet ubehageligt jeg har faktisk slet ikke følt mig utryg på noget tidspunkt men jeg er måske også meget passepåagtig jeg går bestemt ikke ud når det er mørkt jeg går kun på gader hvor jeg kan se der er andre og jeg har mest bevæget mig rundt i den historiske bydel som så heldigvis også er meget smuk. Kameraet ligger låst inde på hotellet og har slet ikke været med ude at se byen og det er der egentlig også noget spændende i, ikke at tage billeder hele tiden for at huske i stedet for står jeg stille og kigger og det kan måske se lidt mærkeligt ud at jeg stopper op midt ude på gaden for at kunne kigge op mod bjergene og den hvide kirke og de mørke skyer eller ned mod plazaen og kirketårnet dernede og de farvestrålende huse. Jeg har været på en del museer i går var det bedst museo del oro det var med guldsmykker guldfigurer alt muligt guld og keramik alt sådan noget meget meget spændende og smukt noget fra før spanierne kom og smadrede det hele. Så jeg lærte lidt om jaguarshamaner og menneskeofringer og et verdenssyn hvor alt og alle har sjæl og ånd. Der var masser af mennesker ude i går og nyde søndagen der var gøglere og musikere og mad og ting og sager og demonstranter og militær og lamaer og en lille bitte smule sol. To ting mangler Bogota og det er godt vejr og smilende mennesker. Men måske er det også fordi jeg kommer lige fra LA hvor der var så mange der bare snakkede til mig og smilede og især de hjemløse fik jeg snakket med. Jeg bliver i Bogota på ukendt tid for jeg skal lige samle mod til mig før jeg tager videre. 

og nå ja det var lige før at jeg troede at den blå rygsæk var forever gone.. den var ikke kommet med flyet fra Manila. Jeg havde seksten timer i Manila, og der var endda en seng jeg kunne sove i og fik en omgang fastfood morgenmad jeg spiste risen og kyllingen fik lufthavnspersonalet. Men så kom jeg til LA og der kom ingen blå rygsæk på bagagebåndet og jeg fik lavet en rapport og tog til mit hostel og først dagen efter langt ud på eftermiddagen fik jeg at vide den var på vej. Godt gensyn!

Hollywood
og alle de der drømmende mennesker.. Jeg havde ikke de store forventinger til LA det var bare en by der kom med i købet på grund af flybilleterne men nu er jeg glad for at jeg tog hertil og i dag er sidste dag flyver i aften først til Fort Lauderdale og så til Bogota. En stjerne har jeg taget billede af - The Doors og kørte også forbi Whisky a go go i går på vej til og fra The Getty Center men opdagede det først på vej tilbage der på Getty så jeg blandt andet fotos af Hiroshi Hamaya (japansk - natur og mennesker) og Ed Ruscha (Twentysix Gasoline Stations, Some Los Angeles Apartments, Every Building on the Sunset Strip) og haven og duften af blomster og blå himmel over LA. Tæt på er Chuck Norris og Tom Hanks og man kan komme på tur rundt og se stjernernes huse eller paladser eller hvad de nu bor i og så kan man drømme om at være dem eller i det mindste være som dem eller det er sådan jeg tror det er og jeg er bare glad for at jeg overhovedet ikke har filmdrømme. 

de sidste ting

i forhold til rejsens næste etape er ved at være ordnet. Jeg har hostelreservationer i både L.A. og Bogota, har printet flybillet ud.. og så ville jeg gerne have noget vegetarmad på flyet men jeg tror jeg har givet op, selvom Phillipine Airlines snakker meget om at jeg er number one.. 

Jeg har brugt de sidste dag i Kuala Lumpur, alene efter Gro tog hjem i mandags, og jeg har læst og drukket kaffe og mest bare siddet på hotellet og snakket med rare mennesker. 

Vi gik op til den udslukte vulkan en dag, det var en lidt hård og meget dejlig gåtur og der var stadig røg som kom op af små sprækker og lugtede lidt af rådne æg oppe på toppen var der fantastisk udsigt over skov og bjerge. Efter Berastagi tog vi til Danau Toba en kæmpe stor sø som blev lavet engang ved et voldsomt vulkanudbrud så der skulle stadig være rester af byer på bunden af søen som nogle steder er over 400 meter dyb. Vi boede i en stor hytte lige ned til vandet og jeg fik igen svømmet en del. Ellers gik vi lange ture rundt på øen gennem landsbyer og der var masser af hoteller restauranter og souvenirbutikker men ikke særlig mange turister. Så nogle gamle stenstole om et rundt stenbord og stenskulpturer af kroppe og ansigter. Vi skulle flyve fra Medan og vi kørte med Billi som privatchauffør. Han ville gerne træne sit engelsk så vi snakkede en del om tulipaner og Bob Marley og ekstrem sport og han ville gerne finde noget Kim Larsen på youtube for at høre dansk. Natten tilbragte vi i lufthavnen og fløj tidlig morgen til Georgetown - og det var skønt at være tilbage og Gro kunne også rigtig godt lide byen. Damerne på vores stamcafe kunne genkende mig og det var så hyggeligt at blive genkendt som at komme en lille smule hjem. Og så fra Georgetown til Kuala Lumpur...