nogle dage i Bogota

Hjoernebageriet hvor jeg plejede at drikke min cafe con leche er lukket og jeg har endnu ikke fundet et nyt sted. Der er selvfoelgelig masser af bagerier men jeg har ikke et fast sted. Her er det torsdag formiddag. Vi er vidst syv timer efter Danmark. Tiden er ikke til at forstaa. Jeg har haft mistet fornemmelsen for dage og datoer fuldstaendigt. Vaagnede naar trommen loed lige foer solopgang og gik i seng efter aftensmaden naar det var blevet meget moerkt eller naar fuldmaanen lyste det hele op. Her i Bogota gemmer stjernerne sig. Jeg har fundet Casa Poesia med et lydbibliotek. Jeg saetter mig i en brun sofa tager hoeretelefonerne paa og Tora saetter en optagelse i gang. Jeg har hoert indianske digtere. Foerst laeser de op paa deres eget sprog og saa paa spansk. Poesien er det guld spanierne ikke kunne stjaele. Poesien er det hjerte de ikke kunne slaa ihjel. Har gaaet lange ture rundt i byen. En uendelig by. Fredsaftalen har jeg ikke maerket noget til. Men en ven af en ven blev slaaet ihjel af de paramilitaere styrker for et par dage siden. Colombia er saa fuld af vold og saa fuld af skoenhed paa samme tid. 

tre en halv uge i Colombia.

Jeg er tilbage i Bogota. Meget er forandret siden jeg var her sidst for snart tre aar siden. I dag har jeg koebt en digtsamling og drukket cafe con leche. I forgaars kom jeg tilbage fra bjergene. Derude moedte jeg shamaner fra junglen og fantastiske mennesker fra hele verden. Det var ikke noget jeg havde planlagt. Da jeg stadig gik rundt derhjemme i Aarhus var der saa mange der spurgte mig hvad min plan var. Jeg tror jeg til sidst fandt paa en plan. Noget med trek i junglen og sprogskole. Men det er bedre uden en plan. Eller i hvert fald har jeg endnu engang fundet ud af at det bringer noget magisk ikke at holde sig til planen. Dagen efter jeg landede i Bogota spurgte to venner om jeg ville med ud i bjergene og sove i telt. Jeg var traet og havde maaske mest lyst til at sige lad os goere det en anden gang. Men jeg tog med. Vi brugte fire timer paa at komme ud af Bogota. Endte med at overnatte i Villa de Leyva og foerst koere videre naeste morgen. Moedte Rukmini hvis bedstefar er dansk. Saa kan vi sige hvordan har du det. Dansk og spansk smelter sammen. Vi badede ved vandfaldet. Gik rundt i bjergene blandt traeer med langt graat skaeg. Senere kom A og S, paa vej til Sorocota. Jeg tog med dem. Laante telt og taepper. Befandt mig pludselig i en ny verden. En verden med gamle ceremonier og en natur fuld af betydning. Tiden forsvandt der. Staa op ved solopgang og synge mens soldanserne danser rundt i cirkler. Bade i floden. Hjaelpe med at skaere frugt til morgenmaden. Laere om alt muligt jeg ikke anede fandtes. Jeg har ikke taget nogen fotos. Bogota er larmende og hurtig. Men her er ogsaa godt at vaere. 

afstøvning og genoplivning

den blå rygsæk er pakket. Står lige nu i et hjørne i min farmors og farfars stue og i morgen tager jeg den med tilbage til Colombia. Og dermed vil jeg forsøge at få bloggen igang igen og skrive om gensyn og alt det nye jeg skal se. Jeg starter ud med nogle dage i Bogota men derudover har jeg ikke mange planer.

nos vemos

den blå rygsæk står her i hjørnet på mit værelse i Aarhus, den står vel godt der.
Joe og jeg har startet en ny blog, den hedder detderstårder. Læs med der, hverdagsrejser, hverdagsblå, hverdagsrygsække. Hvornår er vi afsted?

Harrevig

for jeg havde ikke kamera med i Sønderjylland - vil huske på en anden måde ---

--
bare soveposen og skovbunden --

jeg sov i skoven - skovene - i de to skove draved og lindet - to nætter og skoven bakkerne op af ingenting kuperet og skrænterne 4000 år gammel egeskov over havets overflade vi forstår oversvømmelse på vores egen måde vi går i hvert vores land alle de øer - gik med to kort 1:100 og 1:200 ingen vejnavne men noget at gå efter --- bedre bare at gå ikke regne med noget bedre bare at tage soveposen frem om aftenen og sove under et træ --

steder du sku ta og ta til:
flyndersø hjortholm kongenshus hede grynderup sø

her i onsdags grynderup sø: 410 ha vådområde heraf ca 150 ha sø med lang og bugtende bredzone. området blev afvandet i midten af 1800-tallet som det skete så mange steder. for at få jord. det blev holdt tørt af pumper ejet af tre pumpelag nu pumper pumperne ikke længere vandet arbejder sig tilbage overtager igen som tanker der dæmmes op for. som vil tilbage. som vil tænkes. fordi der er så meget. stadigvæk. og flossede måneder andre steder at have lagt så meget af sig selv rundt omkring.
vådområdet skal genskabes for at begrænse tilledningen af næringsstoffer til limfjorden. man skulle kunne se grågæs bramgæs blisgæs canadagæs
fiskehejrer i vandkanten
lappedykker rørhøg vibe rødben klyde dobbeltbekkasin rørspurv engpiber gul vipstjert
majtræerne blomstrer hvidt
kender svanerne. ellers ikke nogen.

steder du sku ta og vende tilbage til. man kunne bo der.

--- om lidt rejser jeg til sønderjylland