Sider

9.1.14


Gunung Sibayak

de havde skrevet navne og lavet hjerter med sten i cirklen der engang havde været et hul direkte adgang til jordens indre nu ved man hvem der elsker hvem og hvornår de var her
den blå rygsæk er pakket igen jeg er i København et stykke tid det regner
når vi lægger planer ler guderne

Sinabung som siden september har sendt tusindvis af mennesker på flugt glødelaviner og askeskyer en syv km høj askesøjle vi var der først i august og gik op ad Sibayak som ikke har været i udbrud de sidste mange mange år men der er stadig røg og en lugt af rådne æg Sinabung havde også været inaktiv i 400 år.

17.12.13


Berastagi

hvor der også er vulkaner 

15.12.13

namaste rejsen slutter aldrig
jeg blev vækket klokken otte og syntes det måtte være nat nu regner det hvor er der mørkt men til gengæld har vi de lyse somre det er ikke 12/12 året rundt hvordan ved man så når året er gået en colombianer der havde været i Tyskland havde det meget sjovt med at fortælle om hvordan folk pakkede sig ind pakkede sig ud vinteren som en lang tagen tøj af og på

Lop Buri

14.12.13


Srinagar

Jeg så solen i dag ved Hjortholm

13.12.13

jeg er hjemme

rejsen fordelt over lufthavne
København - Kiev -Delhi - Kathmandu - Bangkok - Kuala Lumpur - Banda Aceh - Medan - Georgetown - Kuala Lumpur - Manila - Los Angeles - Fort Lauderdale - Bogota - Quito - Bogota - Madrid - København

har stadig ikke pakket helt ud fandt også pakkerne vi sendte fra Indien papkasser med hvidt stof omkring ting med avispapir omkring en syngeskål en ganesha i træ æsker med snørklede mønstre potala røgelse sten stofrester bedeflag alle mulige ting min røde jakke fra Nepal er rar at have nu det er koldt i Danmark folk er høje og blege jeg føler mig lidt mindre nu. Vi kørte til Skive jeg skyndte mig på biblioteket jeg kiggede når jeg hørte nogen snakke dansk det var underligt jeg har vænnet mig nogenlunde til selv at snakke dansk at købe ind i et supermarked prisen står ved varen der er en stregkode og man betaler det de forlanger. Et glædeligt gensyn med min cykel det var så tåget en hel grå dag jeg har ikke set solen i dag solen forlader min hud hurtigt er jeg bange for myggestikkene bliver til ingenting sårskorperne falder af jeg faldt to gange i bjergene blev reddet af en supermand vindmøllerne en krop med tre vinger uden at bevæge sig men hvilken udsigt deroppe fra. Quito den sidste aften bare at gå to hundrede meter hjem til hotellet lige der var vi nok ved at blive bestjålet men jeg er kommet igennem hele rejsen uden at blive bestjålet overhovedet i Ipiales en fuld mand med en kniv skubbede ham væk han væltede videre mod rødt lys når der er rødt lys kan man jonglere jeg sidder og ser på eller tegner. Kastede en kegle i øjet på mig selv blåt øje købte bolde dem har jeg ikke lige fået kastet med. Genså Monserate da jeg fløj fra Bogota sådan et monster af en by eller en mark stopfuld af ildfluer hvordan skulle man kunne kende forskel kunne selvfølgelig ikke sove de der 23 timer undervejs og løb rundt i Madrid lufthavn for at nå det sidste fly i denne omgang og de længste tre timer nogensinde før vi brød gennem skyerne og der var København. Solnedgangen deroppe en lyserød verden det er blevet vinter i lørdags gik jeg rundt i bare tæer jeg sov i telt badede i floden sad på en sten tørrede i solen lavede æblegrød til en masse hippier glemte at tage billeder af de gule blomster var lidt ked af at sige farvel men videre og videre og nu er jeg hjemme.

19.11.13

anden dag i Ecuador
er ved at være forbi og vi er i Otavalo et hotel med wifi og fjernsyn 7 dollars pr person lidt noget andet end de 5000 pesos vi betalte i Colombia mange ting er anderledes her det er underligt hvordan en opfundet linje et eller andet sted kan være så afgørende feks er her mange flere turister end i Colombia her står tingene på engelsk. mange bruger stadig de traditionelle klædedragter lange nederdele og hvide bluser med blomsterbroderier og pufærmer til kvinderne og mændene er helt i hvidt og alle har langt flettet hår. Ruten gennem Colombia var Cali - San Agustin - San Andres de Pisimbala - Popayan - Ipiales. Den mest fantastiske oplevelse havde jeg i San Andres de Pisimbala (Tierradentro) det er en lillebitte landsby, de fleste bor rundt omkring i bjergene (farc holder også til i de bjerge) med marked om lørdagen ellers sker der ikke så meget skyerne hænger lavt og det regner ofte og for firetusind år siden (eller deromkring) var her en kultur som gravede dybe grave til deres døde. Og gravene er lokaliseret oppe i bjergene det er nogle gode gåture for at nå rundt til dem nogle af dem er udsmykket med mønstre i sort hvid og rød ansigter og et enkelt sted måner og firben. De er stadig ved at bliver udgravet og vi havde muligheden for at gå rundt i disse grotter firefem meter nede i jorden og der lå stadig potteskår i bunker og knogler - det var for mig fantastisk at være så tæt på det hele ikke se potteskårene udstillet på et museum men liggende der lige foran mig og jeg kunne børste jorden af og se mønstrene. San Agustin er også et område fuld af flere tusindår gamle stenskulpturer mennesker med hugtænder masser af vandreture i bjergene hestevogne og et helt perfekt marked med masser af frugt og grønt. Markederne er altid højdepunkter for mig i Popayan med urter og plantemedicin Ipiales fuld af kartofler og panela Popayan har en gammel bymidte hvor alle husene er hvide i Ipiales gik vi ud til en kirke der ligger meget dramatisk i bjergene.. Her i Ecuador er det blevet koldere vi er højere oppe i bjergene men måske er det meget godt at temperaturen falder lidt så det ikke bliver alt for stort et chok at lande i Danmark for det er der kun tre uger til nu og jeg glæder mig meget til at komme hjem MEGET men jeg synes nu også det er lidt stressende kun at have tre uger til at nå frem til Lima er vant til noget større tidshorisonter..